Saga Oseberg har sat kursen mod Roskilde

Udgivet 10/07-2015

Efter flere dages utålmodig venten, smed Saga Oseberg trosserne i Skagen havn kl. 13.25

Skibet sejler så tæt ved den jyske vestkyst, som muligt, for at ligge i læ for den stadig kraftige blæst og det man kalder 'gammel sø'. De seneste dages blæsevejr har dannet kraftige bølger, der ikke lægger sig lige så hurtigt, som vinden, og det er ikke nemt at sejle i.
Skibet sejler med ca. 5 knob og turen til Hundested, det er næste mål på turen, er beregnet til at tage ca. 20 timer.


Oprettet af Vikingeskibsmuseet