Aggersborg og Lindholm Høje

Hvor den østlige del af Limfjorden møder Løgstør Bredning, og Hærvejen fra Viborg føres over til Vendsyssel, lå i den sidste halvdel af 900-tallet den største af Danmarks vikingetids ringborge, Aggersborg. Lidt længere vestpå, nord for Ålborg, lå en stor gravplads. I dag kendes den som Lindholm Høje. Den var i brug fra ca. år 500 til slutningen af vikingetiden eller lidt senere.

Aggersborg som den ser ud i dag.

Aggersborg og Danmarks andre ringborge er alle bygget på samme måde. Aggersborg er med sine 288 meter i ydre diameter, den største af vikingetidens geometriske ringborge. De er alle anlagt efter et strengt mønster, men hvor de øvrige borge rummede fire karréer med fire huse hver, rummede Aggersborg 12 karréer á fire huse. Ringborgen er opført ca. 980 af Harald Blåtand på ruinerne af en ældre bebyggelse og havde en ganske kort funktionstid; næppe mere end 10-15 år. Den efterfulgtes gennem årene af flere kongsgårde.

Beliggenheden er strategisk velvalgt, idet borgen ligger lige hvor den vigtige landevej mellem Viborg og Vendsyssel krydser Limfjorden.

Der er mange meninger om, hvad ringeborgene blev brugt til i vikingetiden. De blev opført i en tid, hvor der skete mange sociale, politiske, teknologiske og kulturelle ændringer i Danmark, og hvor kongemagten var under forandring. De må have fungeret som kongens militære kaserner, støttepunkter og magtdemonstrationer rundt om i riget.  Aggersborg skulle nok kontrollere sejladsen gennem Limfjorden med sin gode placering tæt ved Skagerrak og Nordsøen. Den har været sidste stop inden afgang til Norge og sted, hvor kongen samlede sine krigere før et togt til England.

Lindholm Høje. © Nordjyllands Historiske Museum.
Lindholm Høje. © Nordjyllands Historiske Museum.

Lindholm Høje
Lindholm Høje er kendt for sine mange grave og stensætninger. I dag ligger der et museum. Gravpladsen består af næsten 700 grave, men der kan have været mange flere. Gennem tiden er mange sten blevet fjernet. I 1800-tallet blev mange sten for eksempel slået til skærver til vejfyld. Ødelæggelserne gik hårdest ud over det område, hvor der lå vikingetidsgrave, og der er næsten ingen tilbage. Langt de fleste af de 700 grave, der stadig eksisterer, er fra slutningen af jernalderen - altså lige før vikingetiden. Hvor mange grave, der er ødelagt, er ikke til at vide.

I nærheden af gravpladsen er også fundet et par landsbyer fra vikingetiden. Her har arkæologer fundet mange genstande; både dagligdags genstande som hvæssesten, gryder og øser samt mere luksuriøse varer som drikkeglas og ædelsten. Måske er de rigeste fra landsbyerne taget til Ålborg for at købe varer som disse. Fund af arabiske sølvmønter fortæller i hvert fald om Lindholm Højes internationale handelsforbindelser.

Vi ved ikke, om folk i Ålborg blev begravet på gravpladsen på Lindholm Høje. Men ofte lå vikingernes gravpladser lidt væk fra byen og adskilt af vand; for eksempel vandløb som adskilte byen og gravpladsen. Måske har man begravet sine borgere på den anden side af Limfjorden - på Lindholm Høje.

Mikkel H. Thomsen og Kristian Helmersen, Vikingeskibsmuseet
Red. Marie Krogh-Nielsen og Louise Kæmpe Henriksen. Vikingeskibsmuseet
Red: Marianne Juelsgård Horte, Vikingeskibsmuseet