Aggersborg og Lindholm Høje

Hvor den østlige del af Limfjorden møder Løgstør Bredning, og Hærvejen fra Viborg føres over til Vendsyssel, lå i den sidste halvdel af 900-tallet den største af Danmarks vikingetids ringborge, Aggersborg. Lidt længere vestpå, nord for Ålborg, lå en stor gravplads. I dag kendes den som Lindholm Høje. Den var i brug fra ca. år 500 til slutningen af vikingetiden eller lidt senere.

Aggersborg, som den ser ud i dag.

Aggersborg er den største af vikingetidens ringborge. Forskere mener, at borgen blev anlagt i slutningen af 970’erne, altså tidligere end de andre ringborge i Danmark. Voldens indre diameter er omkring 240 m, og anlægget har i vikingetiden været omkranset af en knap 5 m bred og 1,3 m dyb voldgrav. Borgen har haft en omkreds på ca. 750 m; sammenlignet med eksempelvis Fyrkats omkreds på 450 m har Aggersborg været en kæmpe. To aksegader skar gennem anlægget, og fra hver af dem gik korte tværgader. I hver af de fire kvadranter lå tre karreer med hver fire langhuse omkring en gårdsplads – i alt var der 48 huse inde i borgen. Hvor gaderne krydsede hinanden midt i borgen, var der bygget et tårn. I modsætning til de øvrige ringborge har Aggersborg både en veldokumenteret fortid og eftertid. Inden borgen blev bygget, var her en livlig handelsplads med en stormandsgård. Efter ringborgen var opgivet, overgik arealet til en kongsgård. Den nuværende Aggersborggaard er sidste del af historien. Appen Aggersborg virker som et vindue til fortiden og tager den besøgende med på en rejse tilbage i tiden. Oplev hvordan den imponerende borg med sine 48 langhuse atter rejser sig i landskabet og gå på opdagelse med Svend, en af kong Haralds betroede mænd, som undervejs vil fortælle om stedets spændende historie. I appen er også indlagt en spilfunktion, så hold på turen rundt på borgens område godt øje med tre historiske genstande, der på hver sin måde fortæller historien om Aggersborg. På toppen af bakken ligger Aggersborg Kirke. Sidst i 1000-tallet blev her bygget en trækirke, som blev erstattet af en stenkirke i romansk stil omkring 1200. Det er i store træk den kirke, man kan se i dag. I kirken kan man se flere beviser på, at runer var en alment benyttet skriveform også længe efter vikingetiden. En kirkegænger har muligvis kedet sig under en lidt for lang gudstjeneste og fordrevet tiden med at skrible på væggen at “Gud … Thorlek fra Hæra. Stå der! Peter Svale skrev mig. Amen.”  På sydsiden af kirken ligger en ganske særlig gravsten, som vidner om stedets forbindelser mod vest. Det er en såkaldt hogback-sten, hvilket betyder svineryg, fra ca. 1100, som der kun kendes ganske få af i Danmark. Typen var derimod meget udbredt i England i 1000-tallet, hvor det siges at danske vikinger blev begravet under dem.

Beliggenheden er strategisk velvalgt, idet borgen ligger lige hvor den vigtige landevej mellem Viborg og Vendsyssel krydser Limfjorden.

Der er mange meninger om, hvad ringeborgene blev brugt til i vikingetiden. De blev opført i en tid, hvor der skete mange sociale, politiske, teknologiske og kulturelle ændringer i Danmark, og hvor kongemagten var under forandring. De må have fungeret som kongens militære kaserner, støttepunkter og magtdemonstrationer rundt om i riget.  Aggersborg skulle nok kontrollere sejladsen gennem Limfjorden med sin gode placering tæt ved Skagerrak og Nordsøen. Den har været sidste stop inden afgang til Norge og sted, hvor kongen samlede sine krigere før et togt til England.


Lindholm Høje. © Nordjyllands Historiske Museum.
Lindholm Høje. © Nordjyllands Historiske Museum.

Lindholm Høje
Lindholm Høje er kendt for sine mange grave og stensætninger. I dag ligger der et museum. Gravpladsen består af næsten 700 grave, men der kan have været mange flere. Gennem tiden er mange sten blevet fjernet. I 1800-tallet blev mange sten for eksempel slået til skærver til vejfyld. Ødelæggelserne gik hårdest ud over det område, hvor der lå vikingetidsgrave, og der er næsten ingen tilbage. Langt de fleste af de 700 grave, der stadig eksisterer, er fra slutningen af jernalderen - altså lige før vikingetiden. Hvor mange grave, der er ødelagt, er ikke til at vide.

I nærheden af gravpladsen er også fundet et par landsbyer fra vikingetiden. Her har arkæologer fundet mange genstande; både dagligdags genstande som hvæssesten, gryder og øser samt mere luksuriøse varer som drikkeglas og ædelsten. Måske er de rigeste fra landsbyerne taget til Ålborg for at købe varer som disse. Fund af arabiske sølvmønter fortæller i hvert fald om Lindholm Højes internationale handelsforbindelser.

Vi ved ikke, om folk i Ålborg blev begravet på gravpladsen på Lindholm Høje. Men ofte lå vikingernes gravpladser lidt væk fra byen og adskilt af vand; for eksempel vandløb som adskilte byen og gravpladsen. Måske har man begravet sine borgere på den anden side af Limfjorden - på Lindholm Høje.

Mikkel H. Thomsen og Kristian Helmersen, Vikingeskibsmuseet
Red. Marie Krogh-Nielsen og Louise Kæmpe Henriksen. Vikingeskibsmuseet
Red: Marianne Juelsgård Horte, Vikingeskibsmuseet