Her kan du læse de seneste dagbøger på Havhingstens togt frem mod Dublin.

5. juli

Udgivet 05/07-2007

Halsrum:    
(6) Hidtil har vi haft et signat på hver side af beitåsen hugget i sejlet og en person på hver, en person på beitåstaljen, en til nålene på asdrengene og en til at flytte beitåsen i læ. I alt 4-5 personer.
Vi har nu prøvet en ny procedure hvor kun to personer arbejder med signatet, asdrenge og beitåstalje, mens en tredje hjælper med til at flytte beitåsen.

De to øvrige personer strammer taljerne op og sætter dem fast, hvorefter de tager den ene asdreng ud, de bemander så signaterne. Hvis halsen skal frem tages ind på signatet foran sejlet mens der fires på det agter. Tredie mand tager beitåsen ud af rumvindshullet i læ og flytter til bidevindshullet.

(9) Over Kattegat og Skagerak sejlede vi læns og plat læns. På begge kurser begyndte vi at arbejde med sejltrim via halstovet.
Det skete et par gange at sejlet klaprede pga. bakvind når skibet kom ud af kurs fordi det var svært at styre i de høje bølger. Ved at hale frem i det halstov i den side hvor sejlet begyndte at slå tilbage, kan vi hjælpe til at undgå alvorlig bakvind som ellers kan være katastrofal. Manøvren kræver tæt koordinering især med skøder, men også braser og forbraser må hjælpe til hvis skibet kommer ud af den kurs som sejlet er trimmet til.

Midtskib:    
(9) Vi beslutte at tage den nederste prior af fordi den i praksis har vist sig meget lidt brugbar og mest i vejen. I stærk vind vil vi alligevel have rebet op til prioren. Vi har rigeligt med tovværk i forvejen, så dette hjælper lidt på det.

Dragrum:
(9) Vi lænsede skibet her til morgen, ca 400 slag, det er regnvand fra nattens kraftige regnvejr.

(13) Der har været for lidt aftensmad både tirsdag og onsdag aften!!

(16) Generelt en god stemning trods surt vejr.

(12) Det er svært at skabe gode sovepladser, der skal arbejdes på sagen.

(4) Skal halsen kroges ved let vind?? Vi mener ikke det er nødvendig.

(3) De ”jomfruer” som bruges til nedhalet er store, tunge og klodsede at arbejde med, men de giver en god mulighed for fastgørelse. Det er efter vores mening ligesom de ikke passer ind i skibets øvrige ”stil”, de stikker formmæssigt af fra resten!!

Agterrum:
På rummødet d. 5/7 har vi diskuteret følgende:
(3) Vi har gentagne gange lagt mærke til at der opstår pauser ved sejlsætning fordi sejlet bliver holdt fast af de mange hævetove mm.

(6) Virkeligt godt samarbejde med ”forbraserne”, der sad 2 mand m/k og var klar til at hjælpe ”agterbraserne” ved enhver form for manøvre, fx bakvind.

(10) Vi er gode til at huske hinanden på at vesten skal sidde godt, at vi skal sige fra hvis vi er ved at blive dårlige/ trætte/ -overskud, så andre kan overtage. Det hjælper på vores fælles sikkerhed.  God sejlads kan direkte aflæses i hvor oplagte vi er og er lig med god sikkerhed.

(12) Prøv lige at slå regnen fra!

(13) Tørkosten, den frysetørrede, fungerede fint, især med et par skiver rugbrød til! 
Der er en del kød for meget i middagsmaden synes nogen! 2 gryder kød og 1 gryde ris !! Lidt mere ligevægt ville være godt. 

Æbler og gulerødder er bare sagen! Helst et par gange om dagen!

(16) Vi har en god stemning, men vores ”Søstjerne” skal snart ikke skrive flere kvad. Vi har hørt for meget!!

(17) Vi har i gennemsnit taget mindre personligt udstyr med, men mere uldtøj og mindre smågrej.


Oprettet af Claus Laage-Thomsen