"Kan et vikingeskib have to køle?"

Udgivet 02/07-2007

For halvtreds år siden, den 1. juli 1957, tog Olaf Olsen, der dengang var yngste inspektør ved Nationalmuseets Middelalderafdeling, og jeg, der var stud.polyt. med en mani for gamle skibe, fat på Nationalmuseets første arkæologiske udgravning under vandet. Det skete ved Skuldelev i Roskilde Fjord, hvor vi undersøgte ”Dronning Margrethes Skib”. Vi vidste på forhånd, at det måtte være et skib fra den sene vikingetid. Men det var nok allerede så ødelagt, at det ikke kunne gøre nogen skade, at vi brugte det som forsøgsobjekt ved en sådan pionerundersøgelse.

Der var afsat to uger hertil, og med en pumpe kunne sand og mudder spules væk fra stenene og skibsdelene på fjordbunden. Stor var overraskelsen, da der pludselig kom en ekstra køl til syne mellem stenene, og Olaf spurgte mig, om et vikingeskib kunne have haft to køle. Da svaret hertil var ”nej”, var konklusionen klar: der var ikke kun et enkelt, men flere skibe sænket på stedet som en sejlspærring. I alt blev det som bekendt til rester af fem skibe fra 1000-tallet, med Skuldelev 2 som det største, et krigsskib der oprindelig havde været omkring 30 meter langt.

De halvtreds år, der er gået siden da, har budt på en lang kæde af spændende og udfordrende opgaver i arbejdet med at dokumentere, rekonstruere, analysere og publicere disse fem vidt forskellige skibe. I samme periode blev perspektivet udvidet ved udgravning af andre skibsfund og med en bred arkæologisk indsats til at spore levn fra fortidens søfart langs kysterne. Næste udfordring blev at bygge og afprøve kopier i fuld skala af alle fem skibe som et arkæologisk eksperiment.

Sjældent har et enkelt arkæologisk fund i Danmark inspireret til en fortsat aktiv forskningsindsats igennem et halvt århundrede i samme grad som Skuldelev-fundet har gjort og stadig gør det. Nu gælder det højdepunktet med rejsen til Dublin. På afsejlingsdagen, der også er jubilæumsdag, går mine tanker til de mange engagerede og dygtige venner og kolleger, der igennem årene har været med til at gøre dette muligt. Men ikke mindst også til den nye generation af folk, frivillige så vel som professionelle, der viderefører denne forskningstradition som det bærende grundlag for Vikingeskibsmuseets virke – også i de kommende år. 

Ole Crumlin-Pedersen, dr. phil. h.c.


Oprettet af Ole Crumlin-Pedersen, pens. marinarkæolog, udgraver af originalskibet