Marinarkæologi

Der findes masser af arkæologiske spor på havbunden. Både fra stenalderen, hvor store dele af havbunden var tørt land, hvor menneskene levede af fangsten fra havet og jagten i de vidtstrakte skove.

Havet gemmer også spor fra senere tider, hvor skibsforlis og byggeri af forsvarsværker og havneanlæg har efterladt sig spor på - eller er blevet begravet under - havbunden.

Havet bevarer

Fundene er ofte utrolig velbevarede på grund af det iltfattige miljø, de har ligget skjult i, og derfor kan arkæologerne finde 8.000 år gamle hasselnøddeskaller, der ser ud, som om de var knækket i går og rester af imponerende skibsvrag, hvor maden i kabyssens kogekar fortæller om kosten ombord i 1600-tallet.  

Marinarkæologi på Vikingeskibsmuseet

Den danske havbund er opdelt i en række arkæologiske ansvarsområder. Vikingeskibsmuseet er ansvarlig for arkæologien i de østlige danske farvande omkring Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm.

I dette område foretager museet forundersøgelser og udgravninger i forbindelse med anlægsarbejde, besigtiger og beskytter indrapporterede fund og udfører fra tid til anden målrettede forskningsopgaver.

Marinarkæologerne undersøger og udgraver fundsteder fra alle tidsperioder – fra stenalder til nyere tid.

Hvorfor udgraver man under vand?

Stenalderbopladser, skibsvrag, forsvarsanlæg, anløbsbroer, havneanlæg og flyvrag er fortidsminder af stor kulturhistorisk værdi. De er derfor fredet ifølge museumsloven.

Anlægsarbejder på havet eller ved kysten, som etablering af vindmølleparker, brobygning, havneudvidelser eller kystsikring kan komme til at forstyrre vigtige undersøiske fortidsminder.

Samarbejdet er vigtigt for fortidsminderne

Inden man 'bygger på vandet' er marinarkæologerne i dialog med dem, der står for anlægsarbejdet, de kaldes 'bygherrer'.

Samarbejdet med bygherrer er med til at sikre, at vigtig viden om fortidens mennesker og søfart ikke går tabt. 

Marinarkæologerne modtager også indberetninger fra lokalkendte eller andre årvågne folk, der har gjort interessante fund langs kysterne.

20.000 skibsvrag

De danske farvande har i århundreder har været nogle af verdens mest befærdede, men de er vanskeligt at navigere i.
Snævre bælter og sunde og mange lavvandede områder gør det til en vanskelig opgave at sejle fra Nordsøen til østersøen.
Hertil kommer den ofte hårde vind, krappe bølger og militære konflikter, der også har været medvirkende til mange skibsforlis.

Der findes omkring 20.000 skibsvrag i Danmark fra stenalderen og frem til nutiden.

Skibsvragene er en vigtig kilde til forståelsen af fortidens skibsbygningstradition, samhandel samt politiske og militære konfrontationer til søs.

Hvorfor ligger stenalderbopladser under havet?

For 10.000 år siden - i slutningen af den seneste istid - lå havoverfladen 20 meter dybere, end i dag. Danmark var landfast med Sverige og England, og Østersøen var en ferskvandssø. 

Store dele af vandet i verdenshavene var bundet i resten af den kilometertykke iskappe, der stadig lå lige nord for Danmark. 
I takt med at isen smeltede, steg havniveauet. Men samtidig skete der også en hævning af de landområder, hvor isen allerede var bortsmeltet. Disse områder havde været presset ned det en tonstunge iskappe, der havde dækket landområderne i de 100.000-vis af år istiden varede.

I dette omskiftelige miljø levede de første mennesker. Fangst og fiskeri var en vigtig del af stenalderjægernes hverdag, og bopladserne lå ofte tæt ved kysterne.

Som tiden gik, hævede landet sig fortsat, men omkring 7.000 f.kr. smeltede isen så hurtigt, at havstigningen overgik landhævningen.
De store landområder blev oversvømmede, Bælterne og Øresund blev dannet, og Østersøen blev et salt hav.

De tidligere kystnære bopladser blev nu oversvømmede og efterhånden dækket af beskyttende aflejringer i vandet. Dette gav gode bevaringsforhold for redskaber af forgængeligt materiale, som træ, ben og hjortetak.

På de 'sub-marine' - undersøiske - bopladser finder man derfor mange velbevarede oldsager, som kun sjældent er bevaret på land.

Arkæologerne regner med, at der findes spor efter ca. 20.000 bopladser fra stenalderen i de danske farvande.

Animationen viser havstigningen efter seneste istid.
Animationen er produceret af Niels Skytte, Geologisk Institut GIS@geol.ku.dk. Data: GINA, Alaska.