De nordiske guder

Vikingerne troede på mange guder og gudinder, som alle havde forskellige evner. Guderne kunne hjælpe i krig, ved jagt eller fiskeri. De herskede over vejret og fik kornet på marken til at gro. De styrede også menneskenes kærlighed og kunne sørge for, at man fik mange børn.

Gudernes Konge

Odin var gudernes konge. Han havde kun ét øje, men kunne alligevel se alt. Han var gud for krig, magi, visdom og runer (vikingernes bogstaver). Når Odin besøgte menneskenes verden Midgård, lignede han en meget gammel mand med kun et øje.

Krisguden Tor

Tor var søn af Odin. Han var krigsgud og frugtbarhedsgud. Hans kendetegn var en magisk hammer, ved navn Mjølner, som han brugte i kamp. Når han kørte over himlen i sin magiske vogn trykket af geder, tordnede og lynede det. På den måde skaffede han regn til bønderne. Tor var den mest populære gud. Mange vikinger havde en lille torshammer som smykke eller amulet.

Frugtbarhedsguder

Frej og Freja var søskende. Frej sørgede for, at kornet voksede, og at husdyrene fik unger. Freja var gudinde for kærlighed og frugtbarhed mellem mennesker. Hun sørgede for, at kvinderne kunne blive gravide. Freja bestemte også over vikingernes tryllekunst, som hed Sejd.

Vikingerne troede også på andre overjordiske kræfter. Jætterne boede i en slags underverden og var symbol på det onde og kaotiske i verden. Guderne måtte hele tiden kæmpe mod dem. Når en kriger døde i kamp, kom han til guderne rige, Asgård.

Der boede han i Odins hal, Valhalla. Han levede som i paradis til den dag Ragnarok kom. Ragnarok var Verdens ende og alle døde krigere skulle kæmpe med guderne mod jætterne i et stort krigslag.

Midgårdsormen og Fenrisulven

Nogle af de farligste væsener i guderne verden var Midgårdsormen og Fenrisulven.

Midgårdsormen var en gigantisk søslange, som strakte sig hele vejen rundt om jorden. Fenrisulven var en stor glubsk ulv. Guderne havde bundet den i en hule, så den ikke kunne sprede død og ødelæggelse. Ved Ragnarok ville Fenrisulven slide sig løs og deltage i kampen med Midgårdsormen.

Kristendommen kommer til Danmark

I starten af vikingetiden troede danskerne på de nordiske guder. Men efterhånden blev vikingerne kristne. Vikingerne lærte om kristendommen i udlandet eller hos de munke, der rejste til Norden for at missionere.

De første kristne munke kom til Danmark i 700-800 tallet. Ansgar er den mest kendte af disse. Missionærerne havde i starten ikke nogen stor succes med at omvende de hedenske folk i Norden, men de var dog med til at udbrede kendskabet til kristendommen. Det blev derfor lidt nemmere for de efterfølgende missionærer, der skulle overbevise vikingerne om, at den kristne gud, Hvidekrist, var den stærkeste.

Mange vikinger havde mødt kristendommen i udlandet. Dér kunne de se de kristne landes styrke og de store stenkirkers mange rigdomme. 

For at handle på de udenlandske handelspladser, var det ofte et krav, at man var kristen. Derfor måtte mange vikinge handelsmænd lade sig døbe. På de danske handelspladser tillod man kristendommen og byggede måske endda kirker for at lokke de kristne handelsfolk fra udlandet til Danmark.

Men om vikingerne så blev kristne med ét, bare fordi de blev døbt i udlandet, er nok tvivlsomt. Mange lod sig sikkert lokke, fordi man i dåbsgave fik fint hvidt tøj.

Vi kender til en historie om en viking udsendt til det frankiske hof, som lod sig døbe. Der skulle døbes mange mennesker den dag, og da det var blevet hans tur, var der ikke mere hvidt tøj. Derfor måtte han få noget dårligere og grovere. Han brokkede sig højlydt; nu havde han ladet sig døbe 20 gange, og hver gang fået et fint sæt hvidt tøj! Hvad var det for nærige folk, der nu døbte ham?

Kristning af Harald Blåtand

Den første danske konge, der blev kristen, var Harald Blåtand. Munken Widukind skriver i sin sakserkrønike, at han blev døbt omkring år 965. For at omvende ham, måtte munken Poppo bære jernbyrd. Det vil sige, at han skulle bære et stykke glødende varmt jern i hænderne. Hvis han bagefter kunne vise, at han ikke havde fået brandsår, var det tegn på, at den kristne Gud var stærkest.

I slutningen af vikingetiden, omkring 1050, var de fleste danskere blevet kristne. Man begyndte at bygge stenkirker, og der var biskopper eller præster i mange byer. Mange af præsterne blev hentet fra England, ligesom de bygmestre som skulle bygge kirkerne. Nogle af de vigtige kirkebyer på denne tid var Ribe, Odense, Roskilde og Lund. Men selvom Danmark nu var et kristent land, fortsatte man mange steder med at dyrke de nordiske guder ved siden af.

Fakta:I dag er der stadig folk, der tror på nisser, elverfolk, underjordiske og hellige træer. Måske er det rester af den gamle tro, der stadig lever. En del skandinaver dyrker også Asatroen, som tilbeder de gamle nordiske guder og skikke.