- Fagligt
- Museets bådsamling
- Lokalisering
- Udgravning og bevaring
- Tudse Hage - et stenalder-Atlantis ved Skælskør
- Pælespærring i Guldborgsund
- Hvordan fandt arkæologerne orlogsskibet?
- Fund: En regnepenning fra Nürnberg
- Hvorfor hedder orlogsskibet DELMENHORST?
- Skibsbygning i 1600-tallet
- Slagets gang i Femern Bælt 13. oktober 1644
- De tre forliste skibes sidste timer
- Baggrunden for Torstenssonfejden 1643 til 1645
- Konsekvenserne af nederlaget i Torstenssonfejden
- I Røg og Brand - Udstilling i 2021 om skibene fra Slaget i Femern Bælt
- Pressefotos fra vragundersøgelsen
- 3000 års bosættelse i Storstrømmen
- Kølsvin fra Sejerø
- Stammebåd ved Askø
- Nyt fra Femern: 42 dage på skibsvraget i dansk farvand
- Kanoner og international våbenhandel
- Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Skibet VINA, et DC 9-fly og en Rubinsteinerkage
- Vi ligger underdrejet og rider vi stormen af
- Fløde, gytje og en kanonrapert
- Mikadospil på bunden af Femern Bælt
- Undersøgelsen begynder
- Søndag den 10. juni. Hvad er der mon i skibskisten...?
- Lørdag den 9. juni. Spændende fund fra skibsvraget
- Onsdag den 6. juni. Kanonhævning
- Tirsdag den 5. juni. Fundregistrering på mellemdækket
- Søndag den 3. juni. Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Fredag den 18. maj. Kanonkugler, kanonvisker, elevationskile, Kanonpropper og Havaripropper
- Torsdag den 17. maj. Dokumentation og opmåling af skibets kanoner
- Onsdag den 16. maj. Hvordan man får dekompressionstiden til at gå
- Tirsdag den 15. maj. Dagligdag på multi purpose fartøjet 'VINA'
- Mandag den 14. maj. Tønden og kisten
- Fredag den 11. maj. Rester af det sidste måltid ombord
- Torsdag den 10. maj: Dobbelt blok og stangkugler
- Søndag den 6. maj. Kobberkarret i kabyssen
- Lørdag den 5. maj. Fremtidig sikring af skibsvraget
- Fredag den 4. maj. Spændende fund på skibsvraget
- Undersøgelsen begynder
- Presse
- Marinarkæologiske rapporter
- Nyheder fra marinarkæologerne
- Har du gjort et fund
- Skal du bygge på havet
- Marinarkæologien på film
- Bibliotek
- Konferencer
Järrestad
Landskabet i Järrestad herred har mange synlige fortidsminder fra stenalderen og frem til i dag.
Arkæologiske udgravninger i Järrestad, der ligger ved Tommarpsåen, viser, at der allerede i jernalder og vikingetid lå en storgård med kultbygninger på stedet. Der er fundet haller, en palisade og indhegnede bygninger, som det også kendes fra Gl. Lejre, Tissø og Strøby Toftegård på Sjælland og Uppåkra i Skåne.
Der er fundet mange forskellige materialer i området. Blandt andet dagligdags genstande som keramik og jernknive, samt køkkenaffald i form af dyreknogler, men også spor efter tekstilfremstilling (vævevægte, ten-vægte og synåle af jern og ben), smedning, bronzestøbning, guld- og sølvsmedearbejde og fremstilling af glasperler. Forekomsten af importerede genstande, bl.a. sølvmønter og slavisk keramik, afspejler kontakten til handelspladser som Hedeby og andre betydningsfulde bebyggelser i Skandinavien samt til egnene syd for Østersøen.
Herredsinddelingen er den ældst kendte administrative inddeling af det gammeldanske område, der også omfattede Slesvig og Skåne. Järrestad herred er omtalt i skriftlige kilder fra slutningen af 1100-tallet. Selve navnet Järrestad betyder ”Jarlens sted”, hvilket angiver, at en af kongens mænd har haft sit gods her i middelalderen. Jorden omkring Järrestad er meget frugtbar og har derfor været et godt sted at bo gennem tiden.