Slaget på Reden 2. april 1801

Slaget på Reden 2. april 1801 

Københavns havn står stille. Men kun et øjeblik. En enorm britisk flåde med den berømte viceadmiral Nelson i spidsen gør klar til at angribe byen. De har ligget nogle dage i Øresund, og nu gør de sig klar til et angreb på hovedstaden. 

Den engelske flåde sejler ind Kongedybet sydfra med i alt 39 skibe udstyret med tunge kanoner. 12 af skibene er store linjeskibe, der med deres mange kanoner kan sejle på linje efter hinanden og på den måde skabe en sejlende mur af skibskanoner, vendt mod fjenden. Efter dem følger mindre fregatter og tunge bombeskibe. I alt har briterne 1270 kanoner med i slaget.

En overlegen fjende

I København har der været stor travlhed siden midt i marts, hvor de første rygter om et forestående angreb begyndte at svirre. Og for bare et par dage siden hørtes en svag kanontorden. Det var den britiske flåde, der tvang sig forbi Kronborg, og nu er der ingen tvivl. Englænderne er på vej.

Nu gælder det rigets overlevelse, og det er ikke bare soldater, der melder sig til kampen. Også fiskere, håndværkere og bønder melder sig frivilligt. Nogle når bare få timers øvelse inden slaget.

Tæt uden for havnen – på det der kaldes Københavns red, et lavvandet område, hvor store handelsskibe i fredstid trygt kan ankre op inden de sejler i havn – ligger nu den danske forsvarslinje.

Det er en kæde af gamle, danske linjeskibe, der er lagt ud som flydende forter, de såkaldte blokskibe. Uden rigning – tovværk og høje master – men læsset med kanoner. Imellem de store, gamle skibe ligger pramme og tømmerflåder pakket med kanoner. Alle fartøjer i linjen er sat fast med svære ankre. Den danske forsvarslinje kan dermed ikke flytte sig, men bare håbe på, at den kan holde stand med sine 833 kanoner mod fjendes 1270.

Englænderne kommer

Midt i den danske forsvarslinje ligger krigsskibet Dannebroge, og det er ikke hvilket som helst skib. Det er nemlig herfra, at den danske kommandør Olfert Fischer skal lede de mere end 6000 mand, der udgør det danske forsvar.

Klokken 8 giver den engelske viceadmiral signalet: Gør klar til kamp. Og klokken 9.45 begynder angrebet.  
De engelske skibe glider ind i Kongedybet fra syd. 

På kajer, balkoner og altaner står tusinder af københavnere. De ser til. De venter. 

Det første skud, og så infernoet

Klokken 10.15 lyder det første danske skud. Et brag – og så et inferno. Snart er Kongedybet et helvede af røg, ild og splinter, der flyver gennem luften og gennemborer og lemlæster soldaterne.

De mange tilskuere er skuffede, fordi røgen er så tæt, at man ikke kan se slagets gang.

Slaget udvikler sig meget hurtigt til en brutal, blodig og tæt kamp, hvor linjeskibene ligger med få hundrede meters afstand og skyder kanonsalver mod hinanden.

Dannebroge er hovedmålet for Nelsons angreb og beskydes af to britiske linjeskibe. Hurtigt bliver situationen ombord meget alvorlig. Kuglerne fejer det øverste dæk rent for kanoner og mandskab. Der er mange sårede og dræbte. Skibet rammes nu også af brandbomber, og der opstår ild ombord. Mandskabet kæmper nu mod både flammerne og fjendens beskydning.

Klokken 11.30 flytter kommandør Olfert Fischer flytter sin kommando til linjeskibet Holsten. 
Besætningen fortsætter kampen. De engelske kugler har næsten fejet det øverste dæk rent for folk, og det er ikke muligt at slukke branden. Dannebrog er det skib med de største tabstal. 

Til sidst er der kun tre brugbare kanoner tilbage, og klokken 14.30 stryges flaget: Det betyder, at skibet trækker sig fra kampen. Nu gælder det om at redde de sårede i land, og både danske og engelske både hjælper til. Men ikke alle bjærges. Ilden breder sig. Ankertovene brænder over, og det brændende blokskib begynder at drive med strømmen. 

Det store linjeskib Sjælland er sønderskudt og driver som et spøgelsesskib gennem røg og ild, mens andre skibe driver mod kysten. Rendsborg, Elven, Nyborg,  Kronborg, Jylland  – ét for ét falder de danske skibe. 

Englænderne kan til at begynde med ikke få ram på de lave kanonpramme – de skyder simpelthen for højt –  og de danske kanonpramme gør stor skade på den engelske linje. Men efterhånden som de danske skibe svækkes, kan de engelske kanoner indstilles lavere, og nu kommer også kanonprammene i heftig beskydning.

Nelson sætter kikkerten for det blinde øje

Den engelske admiral Parker ligger længere ude i sundet med sine skibe. Gennem den tætte røg kan han ikke se, hvordan slaget går, og omkring kl. 13 frygter han, at slaget er tabt. Han sender derfor flagsignal om øjeblikkelig tilbagetrækning. 

Men viceadmiral Nelson ignorerer ordren med de berømte ord: “Jeg har kun ét øje – jeg har ret til at være blind nogle gange”. Han sætter kikkerten for sit blinde øje, siger: ”Jeg kan ikke se noget”, og fortsætter kampen.

Der bliver længere og længere mellem lyden af de danske kanoner, og kl. 14 er den danske linje tæt ved at bryde sammen. Flere af de danske skibe er erobret, og mandskabet taget til fange. 

For at presse danskerne til overgivelse sender Nelson et trusselsbrev til kronprins Frederik, hvor han advarer om, at han vil sætte ild til de danske skibe – med de sårede søfolk ombord – hvis ikke kampene stopper.

Dannebrog eksploderer

Klokken 16 indgås våbenhvile, og slaget er dermed slut. Københavns Red er på få timer forvandlet til et hav af vragdele og døde. Dannebroge driver langsomt gennem slaget, og kl. ca. 16.30 ligger skibet bare 3-400 meter fra søfortet Trekroner. Nu når ilden krudtkammeret, og skibet eksploderer i en søjle af flammer, røg og splintrede vragrester. Braget er øredøvende og kan høres over hele byen.

En blodig Skærtorsdag

Tabstallene er overvældende. Englænderne mister ca. 255 mand, og mere end 700 er sårede. Men de danske tabstal er endnu voldsommere. I listerne kan man læse, at 370 mand dør i løbet af slaget, og 665 sårede føres fra skibene til Søkvæsthuset. 
I dagene efter dør mere end 100 mand af deres skader. 

Men ikke alle kommer i land. Mindst 200 danskere er savnede, og langs øresundskysten driver både danske og engelske lig i land efter slaget. 

På Dannebroge er tabstallene overvældende. Af de 357 mand, der var om bord på skibet, kom 53 døde i land. 3 kvæstede døde senere af deres sår. 48 personer er noteret som ’kvæstede, men endnu levende’ og19 er opført som ’bortkomne uden efterretning’.

Ingen kender med sikkerhed det fulde tabstal fra Slaget på Reden.

Kilder og forslag til videre læsning

• Bundesen, P. C. 1901. Mindeskrift i anledning af hundredaarsdagen for slaget paa Reden den 2. april 1801. Tidsskrift for Søvæsen, nr. 72
• Feldbæk, O. 2001: Slaget på Reden
• Feldbæk, O. 1981. Løjtnant Bille på Prøvestenen. En nyfunden kilde til Slaget på Reden.
• Seerup, J. 2001: En pensioneret søofficers øjenvidneskildring af Slaget på Reden. Tidsskrift for Søvæsen, årg. 172, nr. 2.
• Wessel-Tolvig, P. 2000:  Mindehøjen for 2. april 1801.