Lynæsjolle

Traditionel klinkbygget fiskerjolle fra Roskilde Fjord.
- fra fiskeri til lystsejlads        foto Erik Jochumsen

Bådebygger Ture M Møller og lærling Erik Jochumsen bygger en 15 fods Lynæsjolle.

Køl og stævne er lagt på værkstedets gulv, så mål og vinkler kan kontroleres fra tegningen. Knæene mellem kølen og stævnene er også passet til

Knæet, eller bjørnen som den også kaldes, er sat fast med gennemgående bolte.
Spundningen, hvori kølbordet og bordenderne skal ligge i, er mærket op før køl og stævne rejses.

Med udgangspunkt i en opmåling af en gammel Lynæsjolle har Ture ændret på jollens vandlinier. Udfra kundens ønsker til sin nye jolle og bådebyggerens (Tures) evner, er formen tilpasset, så den får de ønskelige sejladsegenskaber.
Byggeskabelonerne er fremstillet efter tegningen, de skal sikre båden form, mens bordene sættes på.

For at sikre sig, at bordenes linierne løber jævnt og fint, sætter Erik og Ture lister op hvortil bordenes overkanter skal gå.
Traditionelt - "i gamle dage", byggede bådebyggerne ikke disse småbåde på faste skabeloner som vi gør - fordi hver enkelt bådebygger havde stor erfaring i, at bygge netop hans lokale bådtype.

Vi håber på, med tiden, at få den samme erfaring, så vi kan bygge jollerne uden skabeloner - det kræver at vi bygger mange både..

Her sættes den 4. bordgang på i forenden.

Agterenden er speciel på Lynæsjollerne. I øverste bord er formen rundt ved agterstævnen næsten halvcirkelformet. Man kalder det for en rundgattet jolle.

Det er en udfordring for bådebyggerne at få bordene pænt rundt, ind til agterstævnen.

Nu er 5. bordgang påsat. Jollen er bygget i "eg på eg" dvs. egebord på egespanter.

Ture spiger bordet fast på stævnen, med galvaniserede bådspiger. Disse spiger bruges også i spanterne (bundstokke og oplængere).

Bådens bord er klinket sammen med kobbernagler.

Her ses jollen forfra.

Det er vigtigt, at skrogets facon under vandlinien har en form så jollen giver så lidt modstand i vandet som muligt.

Men det er også vigtigt, at båden kan bjerge sig med sejlene oppe, når det rigtigt blæser.

Det er området mellem disse to egenskaber bådebyggeren skal finde den optimale form.

Lynæsjollen er nu klædt helt op

Essingen bliver passet til, den ligger oven på toppen af oplængerne i samme højde med overkanten af det øverste bord.

Ture og Erik sætter fenderlisten på. Den skal forhindre de værste skrammer når båden ligger op mod en kaj eller mod en anden båd

Jollen får monteret dørk, agterpligt (sæde), tofter.

Lynæsjollen har nærmest ingen køl. Derfor får denne jolle et sværd som kan stikkes ned i sværdkisten (som ses midt i jollen), det vil forhindre jolle i at drive sidelens når den krydser op i mod vinden. 

Jollen er færdig, klar til at blive malet.

Enkelte galvaniserede belsag mangler stadig at blive monteret.

Søsætning. 

Jollen fik navnet LUNA.

Jolle er malet med linoliemaling på essing og fribord. Indvendigt er den tjæret.

Ture M Møllers Lynæsjolle er færdig - og solgt til en privat kunde. Det er blevet en meget fin jolle af Lynæstypen, med sin karakteristiske runde hæk og fyldige linier.

Lynæsjollen er rigget op med et sprydstages sejl, en fok, en klyver og et topsejl.

Her er topsejlet også med