Afslutning

Da jeg for over halvtreds år siden begyndte at studere vikingetid, lærte man, at der var én, universel type vikingeskib: Gokstadskibet. Med Skuldelevfundet fik man pludselig forskellige typer til forskellige brug, store og små handelsskibe, store og små krigsskibe og måske en fiskerbåd eller en færge.
Professor Niels Lund, Københavns Universitet, 2012

Vikingernes skibe ændre sig i takt med den begyndende professionalisering i fiskere, bønder, håndværkere, købmænd og krigere, der findes i vikingetiden. De fem Skuldelevskibe fra sen vikingetid afspejler udviklingen i det internationalt orienterede samfund.

Bådebyggerne havde nøje kendskab til materialers kvalitet og byggede specialiserede og sødygtige skibe, hvis lige ikke tidligere var set. Langskibene er standardiserede krigsmaskiner, der i samlede og hurtige flådebevægelser sikrer vikingernes maritime og politiske overlegenhed i Europa. Og i Skandinavien optræder fragt- og handelsskibe for første gang i et fund fra vikingetiden. De afslører forbindelser fra Skandinavien i nord til de Byzantiske og Arabiske storriger i syd og de Nordatlantiske bosættelser i vest. Skuldelevfundet afspejler også dagliglivet i et ørige, hvor en livlig trafik af småbåde fragter mennesker og varer mellem landsdelene.

Arbejdet med at bygge og sejle rekonstruktioner af blot fem skibe har åbnet vores øjne for vikingernes enorme ressourceforbrug. Det sætter de politiske og økonomiske magter i vikingernes samfund i perspektiv, at flåde efter flåde sejlede ud fra de skandinaviske kyster igennem tre århundreder (800-1100).

Vikingerne har sejlet både nordpå til Grønland og Island, sydpå til Middelhavet, vestpå til England og østpå til Rusland. Vinder blæser fra alle disse retninger, og skibenes krydsegenskaber var afgørende for at nå målet.
Vibeke Bischoff, skibsrekonstruktør og skipper på Havhingsten, 2012

Vikingerne var eventyrere med en umættelig appetit på at opdage og erobre nyt land. Med det sejlførende skib og dets evne til at krydse mod vinden kom verden inden for rækkevidde. Vejen lå åben lige dér, hvor land blev til vand.

Med de rekonstruerede skibe sejler vi i vikingernes kølvand over åbent hav og langs Europas kyster. Vi efterprøver sejlruter, sejlegenskaber og rejsehastighed, lasteevne og logistikken forbundet med at bemægtige sig havene.
Vi mærker på egen krop de høje krav, vikingernes skibe stillede til deres besætning, når vi sejler ud på forsøgsrejser. Lige fra den disciplin og det hieraki, der var nødvendig på krigsskibene, til de navigationserfaringer, der skulle til for at krydse Nordatlanten i et fragtskib. Hårdt arbejde, kulde, mangel på søvn og privatliv dominerer livet om bord. Det kræver udholdenhed og tolerance og understreger vikingernes viljestyrke, kunnen og kundskab. Kan vi overhovedet måle os med den i dag?

Vores forsøgsrejser slutter ikke, når skibene er i havn. Rejserne afføder nye spørgsmål, som giver anledning til nye drømme.

Skuldelevskibene blev udgangspunktet for et vibrende marinarkæologisk forskningscenter i verdensklasse, som efterhånden dækkede de forhistoriske perioder og middelalderen, og som har ydet bistand til mange undersøgelser andetsteds i verden.
Professor Else Roesdahl, Aarhus Universitet, 2012

Skuldelevskibene er selve fundamentet for Vikingeskibsmuseet. Fundet har båret udviklingen af et arbejdsmiljø, hvor arkæologer, historikere, håndværkere og sejlere igennem 50 år har arbejdet passioneret med vikingetidens maritime kultur. I dag er museet internationalt førende inden for den eksperimentale skibsarkæologi. Forskningen foregår også på værftet og på vandet, hvor alle er med til at bygge bro mellem teori og praksis. Rekonstruktion og sejlads er en fast del af arbejdet med vikingernes skibe.

Skuldelevskibene er vores hjerteblod. De skaber nysgerrighed og vilde drømme. De gør historien levende og rummer endnu uudforskede mysterier, som vi skal bruge de næste 50 år til at dykke ned i. Nogle drømme er virkeliggjort.