Rejsen kan begynde

Hvor vikingerne søgte nyt land, søger vi ny viden.
Tinna Damgård-Sørensen, museumsdirektør, 2006

Når vi sejler en ny rekonstruktion for første gang, skal vi genopdage en mere end 1000 år gammel teknik. Igen moderne mennesker har det samme erfaringsgrundlag, som vikingerne havde, heller ikke til søs. Men bådebyggerens sans for materialer, form og æstetik og sejlerens vilje til at kende sit skib kan genfindes i sagaerne, skjaldedigtene og ikke mindst i fundet af de fem Skuldelevskibe.

Vi bliver klogere på vikingetidens mennesker og kultur ved at afprøve de rekonstruerede skibe under realistiske forhold og sejle med samme seriøsitet og engagement som i vikingetiden.

I sejladsforskningen skelner vi mellem forsøgsrejser og testsejladser. De to forsøgsformer har hver deres fokus og giver forskellige resultater.
På forsøgsrejser undersøger vi skibets sødygtighed, manøvreevne, fart og besætningens præstation. Skipper og styrmand registrerer skibets rejsehastighed fra A til B, og besætningen afprøver indretning af sovepladser, opbevaring af proviant, kommunikation om natten og organisationen om bord.
Med testsejlader beskriver vi et skibs sejlegenskaber i forskellige vejr- og vindforhold. Besætningen undersøger skibets evne til at krydse mod vinden, til at stag- og kovende, og hvordan det er at ro samt rejse samt lægge masten. Forsøgene gentages flere gange under skiftende forhold for at få et gennemsnitsresultat.

Forsøgene belyser den betydning et vikingeskibs lasteevne og sejlegenskaber havde for transport og kommunikation i vikingetidens samfund. Det leder os på sporet af de muligheder og begrænsninger en handelsmand eller flådefører stod overfor for 1000 år siden.