- Fagligt
- Museets bådsamling
- Lokalisering
- Udgravning og bevaring
- Tudse Hage - et stenalder-Atlantis ved Skælskør
- Pælespærring i Guldborgsund
- Hvordan fandt arkæologerne orlogsskibet?
- Fund: En regnepenning fra Nürnberg
- Hvorfor hedder orlogsskibet DELMENHORST?
- Skibsbygning i 1600-tallet
- Slagets gang i Femern Bælt 13. oktober 1644
- De tre forliste skibes sidste timer
- Baggrunden for Torstenssonfejden 1643 til 1645
- Konsekvenserne af nederlaget i Torstenssonfejden
- I Røg og Brand - Udstilling i 2021 om skibene fra Slaget i Femern Bælt
- Pressefotos fra vragundersøgelsen
- 3000 års bosættelse i Storstrømmen
- Kølsvin fra Sejerø
- Stammebåd ved Askø
- Nyt fra Femern: 42 dage på skibsvraget i dansk farvand
- Kanoner og international våbenhandel
- Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Skibet VINA, et DC 9-fly og en Rubinsteinerkage
- Vi ligger underdrejet og rider vi stormen af
- Fløde, gytje og en kanonrapert
- Mikadospil på bunden af Femern Bælt
- Undersøgelsen begynder
- Søndag den 10. juni. Hvad er der mon i skibskisten...?
- Lørdag den 9. juni. Spændende fund fra skibsvraget
- Onsdag den 6. juni. Kanonhævning
- Tirsdag den 5. juni. Fundregistrering på mellemdækket
- Søndag den 3. juni. Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Fredag den 18. maj. Kanonkugler, kanonvisker, elevationskile, Kanonpropper og Havaripropper
- Torsdag den 17. maj. Dokumentation og opmåling af skibets kanoner
- Onsdag den 16. maj. Hvordan man får dekompressionstiden til at gå
- Tirsdag den 15. maj. Dagligdag på multi purpose fartøjet 'VINA'
- Mandag den 14. maj. Tønden og kisten
- Fredag den 11. maj. Rester af det sidste måltid ombord
- Torsdag den 10. maj: Dobbelt blok og stangkugler
- Søndag den 6. maj. Kobberkarret i kabyssen
- Lørdag den 5. maj. Fremtidig sikring af skibsvraget
- Fredag den 4. maj. Spændende fund på skibsvraget
- Undersøgelsen begynder
- Presse
- Marinarkæologiske rapporter
- Nyheder fra marinarkæologerne
- Har du gjort et fund
- Skal du bygge på havet
- Marinarkæologien på film
- Bibliotek
- Konferencer
Köpingsvik
I løbet af 900-tallet får havnen og markedspladsen ved Köpingsvik større betydning, da Ølands beliggenhed er central, i forhold til handelsruterne fra Skandinavien til landene syd og øst for Østersøen. Pladsen lå i en beskyttet vig med lavt vand og en flad strand; yderst velegnet som anløbsplads for vikingeskibene, der ikke stak særlig dybt. Landevejene fra syd og nord mødtes ved havnen i Köpingsvik, hvor arkæologiske udgravninger har konstateret omfattende handels og håndværksaktiviteter, især i tidsrummet ca. 1050-1150 e. Kr. Foruden jern- og smykkesmedning, bronzestøbning samt ben- og hornmagerarbejde er der fundet spor efter Sveriges hidtil ældste stenindustri i form af brydning af kalksten. I middelalderen fungerede Köpingsvik som tingsted og byens middelalderlige kirke var den største af Ølands kirker.
Kort efter 1200 e. Kr. synes aktiviteterne på pladsen at være ophørt. Dette var sandsynligvis forårsaget af, at de nye og større lastskibe, der dukkede op i løbet af middelalderen, krævede langt mere vand under kølen end vikingetidens fragtskibe. Handelen flyttede dog ikke langt væk; i begyndelsen af 1200-tallet overtog Kalmar, der ligger på fastlandet umiddelbart overfor Øland, rollen som Sveriges førende handelsby ved Østersøen.