- Fagligt
- Museets bådsamling
- Lokalisering
- Udgravning og bevaring
- Svælget 2 - verdens største kogge
- Tudse Hage - et stenalder-Atlantis ved Skælskør
- Pælespærring i Guldborgsund
- Hvordan fandt arkæologerne orlogsskibet?
- Fund: En regnepenning fra Nürnberg
- Hvorfor hedder orlogsskibet DELMENHORST?
- Skibsbygning i 1600-tallet
- Slagets gang i Femern Bælt 13. oktober 1644
- De tre forliste skibes sidste timer
- Baggrunden for Torstenssonfejden 1643 til 1645
- Konsekvenserne af nederlaget i Torstenssonfejden
- I Røg og Brand - Udstilling i 2021 om skibene fra Slaget i Femern Bælt
- Pressefotos fra vragundersøgelsen
- 3000 års bosættelse i Storstrømmen
- Kølsvin fra Sejerø
- Stammebåd ved Askø
- Nyt fra Femern: 42 dage på skibsvraget i dansk farvand
- Kanoner og international våbenhandel
- Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Skibet VINA, et DC 9-fly og en Rubinsteinerkage
- Vi ligger underdrejet og rider vi stormen af
- Fløde, gytje og en kanonrapert
- Mikadospil på bunden af Femern Bælt
- Undersøgelsen begynder
- Søndag den 10. juni. Hvad er der mon i skibskisten...?
- Lørdag den 9. juni. Spændende fund fra skibsvraget
- Onsdag den 6. juni. Kanonhævning
- Tirsdag den 5. juni. Fundregistrering på mellemdækket
- Søndag den 3. juni. Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Fredag den 18. maj. Kanonkugler, kanonvisker, elevationskile, Kanonpropper og Havaripropper
- Torsdag den 17. maj. Dokumentation og opmåling af skibets kanoner
- Onsdag den 16. maj. Hvordan man får dekompressionstiden til at gå
- Tirsdag den 15. maj. Dagligdag på multi purpose fartøjet 'VINA'
- Mandag den 14. maj. Tønden og kisten
- Fredag den 11. maj. Rester af det sidste måltid ombord
- Torsdag den 10. maj: Dobbelt blok og stangkugler
- Søndag den 6. maj. Kobberkarret i kabyssen
- Lørdag den 5. maj. Fremtidig sikring af skibsvraget
- Fredag den 4. maj. Spændende fund på skibsvraget
- Undersøgelsen begynder
- Presse
- Marinarkæologiske rapporter
- Nyheder fra marinarkæologerne
- Har du gjort et fund
- Skal du bygge på havet
- Marinarkæologien på film
- Bibliotek
- Konferencer
Lund
Lund bliver grundlagt med den kongelige bolig, Lundagård af Svend Tveskæg omkring 990.
Det ældste kendte dokument i Norden er Knud den Helliges gavebrev fra 1085, til Skt. Laurenti kirke i Lund. Det er skrevet på pergament, med latinske bogstaver og skrevet med pen og blæk; ligesom man gjorde på Kontinentet- landene syd for Danmark. I 1103 blev biskoppen i Lund udnævnt til ærkebiskop for hele Norden og de Nordatlantiske øer, og Lundagård blev også bolig for ærkebiskoppen. Med Knud den Helliges gavebrev havde byen fået mulighed for at opføre en domkirke af sandsten, der erstattede den eksisterende kirke. Der blev hentet stenhuggere fra Rhinområdet i Tyskland og fra Italien, og en formentlig italiensk arkitekt ved navn Donatus fik opgaven. Domkirken stod først færdig ca. år 1180.
Lund var et vigtigt centrum for den danske kongemagt i middelalderen, og med en domkirke, 27 kirker og et kloster blev byen også kaldt for Nordens Rom. I middelalderen var der ca. 3000-4000 indbyggere i Lund, der dermed var en af datidens største byer i Skandinavien. Fra 1000-tallet befandt Danmarks vigtigste møntværksted sig i Lund på Lundagård; f.eks. blev der på én dag i 1231 slået 13.000 mønter.
Malmø, der bliver anlagt i 1200-tallet, overtager efterhånden Lunds betydning. Lundagård doneres til kirken i 1380, og kongen har dermed ikke længere en kongsgård i byen. I 1440 overtager Malmø prægningen af mønter.
