Her kan du læse de seneste dagbøger på Havhingstens togt hjem mod Roskilde.

Alle log- og dagbøger

”At sætte sejl”

Foto: hjulblok, Tegning: Rekonstruktionsforslag af hjulblok fundet i Hedeby. Tegning: Werner Karrasch
Foto: hjulblok, Tegning: Rekonstruktionsforslag af hjulblok fundet i Hedeby. Tegning: Werner Karrasch
Udgivet 19/07-2008

I dag har vi efterset begge blokke i dragtaljen for slitage på hjul og aksler.

Draget er det stykke tovværk, sejlet sættes (hejses) med. Dragtovet er bundet om råen, går derfra op gennem draghullet i mastetoppen og ned igen til dragtaljen. Dragtaljen består af to taljeblokke med hver to hjul, hvorigennem dragløberen går. Den ene blok sidder oppe for enden af draget, og den anden er bundet ned til skibet helt ude agter, lige foran navigationskisterne. De to tohjulede blokke udgør tilsammen en fireskåret talje; dragtaljen.

Der skal 10 besætningsmedlemmer til at sætte sejlet, de sidder to og to på hver tofte, med næsen agterud og haler fremad i dragløberen med deres arm-, ryg- og lårmuskler. Samtidig med at to personer låser dragløberen omkring en klampe, der sidder på mastefisken.

Når sejlet ligger nede på sine rågaljer, på langs i skibet, hejses det op til ca. midt på masten. Her kajes det rundt, dvs. den ene rånok (enden af råen) trækkes nedad, så råen står lodret op ad masten. Herefter føres råen frem foran vanterne, hvorefter den og sejlet slippes, og den hænger nu på tværs af skibet og kan hejses helt op til mastetoppen.

Sejlet folder sig ud, efterhånden som råen kommer op til draghullet i mastetoppen. Det sørger fire givtove og to gordinger for. De sidder omkring sejlet, går op om råen og ned til folk omkring masten. Ved at hale i givtove og gordinger kan man trække sejlet op til eller ned fra råen. (se genvejen til rigtegningen, nederst i afsnittet om ”en langsskibsbesætning”, under denne dagbog).

Det er relativt tungt at hejse sejlet. Selv med denne fireskårne talje, der formindsker den kraft, der trækkes med, fire gange, er det tungt at sætte sejlet. Under ind- og udrebning skal draget bemandes, og i en nødsituation skal sejlet hurtigt ned, så folk skal altid være ”klar ved draget”.

At vikingerne kendte til hjulblokke, ved vi fra et arkæologisk fund fra Hedeby. Her blev der fundet halvdelen af en hjulblok med en hjuldiameter på 140 mm. Om denne oprindelige hjulblok var med et hjul eller to, kan vi ikke konstatere. Men for at vi har en chance for at sætte sejlet, vurderede vi, da vi rekonstruerede Havhingsten, at der måtte en blok med to hjul i. Vores blokke er fremstillet med samme mål som den originale blok fra Hedeby.

Der er som sagt stort pres på disse blokke, når sejlet sættes, derfor er der også slid på dem. For at vurdere dette slid er det nødvendigt at skille blokkene ad og tage hjul og aksel ud. Det største slid ligger på den nederste blok, her er akselen (ø=32 mm) 2-3 mm tyndere, der hvor hjulet løber. Hjulene er blevet lidt ovale, måske fordi de er fremstillet af et ret stykke træ, hvor endetræet er mere slidstærkt, end det er på langs med årerne. Blokhuset og hjulene er fremstillet af birk, som er en meget slidstærk træsort. Birk har større tryk- og trækstyrke end f.eks. eg. Akselen er lavet i avnbøg, da det er en endnu stærkere træsort end de to førnævnte.

Slitagen på hjul og aksel er fremkommet under sejladsen Roskilde – Dublin – Lowestoft. Så vi monterede det hele igen og er helt trygge ved, at det nok skal holde hele vejen tilbage til Roskilde igen.


Oprettet af Søren Nielsen