Bare gå efter lugten!

Hundested Havn
Hundested Havn
Udgivet 28/06-2011

Det er blevet mandag og endelig har jeg fået hul igennem til det mobile bredbånd. Det var til at blive vanvittig af, for så kunne vi jo ikke sende jer vores rejsebreve, men efter skiftevis at befinde sig i pendulfart mellem fire telefonsluser og tre stagvendinger lykkedes det langt om længe - halleluja.

Vi har ligget natten over i Hundested. Når vi er i havn  får vi ofte besøg af folk der er ud at gå tur på havnemolen og selv får jeg konstant spørgsmålet ”Er du den eneste kvinde om bord”? Tænk det er slet ikke gået op for mig at det skulle være interessant men det skal jeg da lige love for det er.

Vi gik ud med Ottar kl. 9.00 og lå og soppede ud for Hundested for der er nul vind. Tiden bliver brugt på at hygge og spise wienderbrød mens vi venter og venter og Vibeke hopper rundt og måler og registrer. Formiddagen er også blevet brugt på at skylle skibet igennem med sæbevand, for uheldigvis fik vi hældt diesel på vores påhængsmotor så den måtte tømmes for diesel med det resultat, at der blev spildt en hel del brændstof på dørken og for at undgå søsyge er det vigtigt at få lugten væk så hurtigt som muligt.

I løbet af dagen er vinden taget til vi har krydset og krydset og krydset og trimmet sejlet og solet os – det er fedt. Vibeke og jeg pønser på at skifte buglinen der dels er stærkt slidt men også for klejn når man tænker på at den tager hele sejltrykket i en stagvending. Også midterskødet vil jeg gerne have skiftet det har været mig et smertensbarn meget længe.

Det har været en fantastisk sejldag, det er ikke gået stærkt men roligt og stabilt og nu er vi nået til Gilleleje Havn, hvor fiskerne er i gang med at lodse jomfru hummere. Vi kom ind kl. 02.00 om morgenen efter en helt vildt skøn stjerneklar natsejlads hvor vi gik mellem 3 og 5 knob. At sejle i mørket og skyde som en pil hen over vandoverfladen med lyden af stilhed og vandet der passerer roret kan ikke beskrives - jeg føler mig let som et snefnug og tænker at alle andre om bord også har det sådan.

Aftensejladsens højdepunkt var et meteorit nedfald. Vi troede knap vore øjne, en tynd rød bue tegnede sig på himlen og gik over i grønt og endte med et hvidt lysglimt, det virkede som om det var meget tæt på, men som Henrik tørt bemærkede hørte vi ikke noget plask, så det var det nok ikke.

Lige nu løber Ole og Tim rundt på broen og tjærer vores skøder, der er en del der skal gøres om bord, så det bliver en overligger dag, så har du lyst til at se os ligger vi i Gilleleje havn. Bare gå efter lugten!


Oprettet af Helene Bjerregaard Andreasen

Det er ikke længere muligt at skrive kommentarer