Batterierne lades op

Opladning i mere end en forstand.
Opladning i mere end en forstand.
Udgivet 18/07-2011

Jeg sidder på biblioteket i Visby, Almedals Biblioteket, og er ved at lade mine batterier op i mere end en forstand.

Batterierne til computeren skal tankes helt op så jeg kan skrive til dig om vores oplevelser og de erfaringer vi/jeg gør på hjemturen til Roskilde. Kameraerne lades op så du kan se billeder af os og endelig lades telefonen op så jeg kan blæse hovedet at selskabet der leverer det mobile bredbånd til denne tur - håber dog ikke det bliver nødvendigt denne gang, for pokker hvor var det frustrerende.

Men batterierne tankes op i mere end en forstand også mine mentale ressoucer plejes og fysikken plejes. Det er fysisk hårdt at færdes på et åbent skib som Ottar. Man er udsat for vind og vejr døgnet rundt og grunden under fødderne bevæger sig døgnet rundt og når man kommer på land sejler man videre fordi ens balancenerve har fået en på go'daen ude på søen. Alt man laver er tungt og besværligt, hver gang man skal hente noget frem skal man enten løfte tunge dørkbrædder eller bakse rundt med kistelåg før man når frem til det man egentlig ville. Alt skal planlægges og altid skal man tage højde for at der er andre om bord og at man altså ikke kan have hele sin oppakning over dørk, for så ville vi simpelthen ikke kunne være der.

Der er hyggeligt på Almedals Bibliotek. Det er et moderne bibliotek med en dejlig café i stueetagen og bløde møbler - og mulighed for at lade sine batterier op ;-). Her kommer alle - folk der vil læse dagens avis, studerende med computer, mødre med småfolk, her tales lavt og hyggeligt.

Den nye besætning har været på pubcrawl i går aftes og det er jo helt fint når man har tid til det og vejrudsigten siger ret modvind og det er også en måde at finde gruppe energien på. Nu ligger de i teltet med ondt i hovedet, bare Puk, Josefine og jeg er vågne, klar til at omfavne dagen med alle de spændende ting den kan bringe. Josefine og Puk går i bad og jeg sidder her på biblioteket og lader og sms'er med Vibeke fra Hold 1.

At bade, hvile, læse er vigtige elementer i at lade op fysisk og mentalt, det er enormt vigtigt ikke at få kørt sig selv ned og nu hvor vi har mistet Erik som besætningsmedlem er vi endnu mere sårbare end vi som udgangspunkt har været. Vi skal være friske og klare i hovedet for at sejle Ottar kræver kløgt. Vores sikkerhed har jeg vidst skrevet om før, og jeg tror også jeg har skrevet om hvor afhængige vi er af hinanden i forhold til at sejle forsvarligt.

Vi er nu 7 indianere tilbage i hønsehuset og på den øverste pind sidder Esben som skipper og sejladsansvarlig. Vi har delt besætningen op i to vagthold á 3 personer, hvor Esben så vil være den vi kan rådføre os med når vi sejler, men ellers er det alt i alt vagtholdene, der kommer til at udføre sejladsen. Når vi sejler på samme halse kan vi godt forsvare at være 3 på vagtholdet, hvor fordelingen vil være 1 gast i forskibet til udkig, 1 rorsmand og 1 navigatør. Skal vi skifte halse vil det andet vagthold blive purret og vi vil vende hvorefter det vagthold der har vagten vil fortsætte sejladsen mens det andet der har frivagt skal gå ind og sove igen.

Vi har delt vagtholdene op som følger:

Vagthold 1: Helene + Ingeborg + Puk

Vagthold 2: Klaus +Lea + Josefine


Oprettet af Helene Bjerregaard Andreasen

Det er ikke længere muligt at skrive kommentarer