Besøger du Vikingeskibsmuseet mellem den 8.–10. august, vil du blive mødt af en helt særlig duft! Kulsvierne tænder op i deres kulmiler fredag den 8. august, og snart breder den krydrede røg sig over Strandengen. En kulmile er et bål, dækket med jord, hvor ilden får lov at gløde langsomt – en metode, der begrænser lufttilførslen og forvandler træet til trækul i stedet for at lade det brænde op. I løbet af kulsvierdagene kan du være med til at opbygge mindre miler og få en snak med de erfarne kulsviere, der holder liv i det gamle håndværk.
Et af vikingetidens vigtige håndværk
Vikingetidens skibsbyggeri har ikke bare krævet et godt samarbejde mellem dygtige og hårdtarbejdende bådebyggere. Man har været dybt afhængig af en lang række håndværkere, der hver især har leveret essentielle materialer og dele til det færdige skib. Reblæggeren og sejlmageren har leveret metervis af tovværk og imponerende sejl til skibets rig. Smeden har leveret jernnagler og klinkplader, der blev brugt til at sammentømre vikingeskibene. På et mindre brugsskib som Gislingebåden, er der brugt ca. 450 nagler, og til rekonstruktionen Havhingsten, et 30 meter langt krigsskib fra vikingetiden, blev der brugt ca. 8000 nagler. Derudover, er en del af bådebyggernes værktøj, blevet formet i smedens esse.
For at essen kan varme jernet tilstrækkeligt op, skal det opvarmes til meget høje temperaturer – helt op til 1.300 grader – og så skal der trækul til, da almindeligt træ ikke kan nå op på så høje temperaturer. Trækul er nærmest et superbrændsel sammenlignet med almindeligt brænde.
Et andet vigtigt element, der sikrer vikingeskibenes holdbarhed er trætjære. Trætjære er udvundet af harpiksholdigt fyrretræ og beskytter vikingeskibene imod at rådne. Til Havhingsten blev der brugt ca. 600 liter tjære. Trætjære er et af de ældste træbeskyttelsesprodukter mennesket kender, og visse former for tjære blev fremstillet allerede i stenalderen. Det udvindes af de harpiksstoffer, som træerne selv producerer for at beskytte sig mod bakterier og svampe. Mange forskellige slags træ kan bruges, men fyrretræ er et af de bedste til fremstilling af tjære.
Det at have adgang til en dygtig kulsvier har været en forudsætning for smedens arbejde og for at fremstille trætjære til at beskytte skibene, og kulsvieren er dermed en essentiel del af det at bygge et vikingeskib.
Kunsten at fremstille trækul
At svide trækul er et ældgammelt håndværk og på Vikingeskibsmuseet kan du få en fornemmelse af, hvordan det har set ud, når vikingerne har fremstillet trækul og udvundet trætjære.
Trækul fremstilles af træ, som afbrændes i en lukket mile. Råmaterialet til fremstilling af trækul og trætjære er harpiksholdigt fyrretræ fra træets stammer, grene og rødder, som kløves til småpinde og stables omhyggeligt. Hele milen dækkes med tørv og antændes, og den skal passes konstant i flere døgn, mens den brænder. Kulsvierne styrer brændingen og får først alt vandet, som er i træet, til at fordampe. Derefter udvikles brændbar luft, som optages i kullet, og det resulterer i en høj brændværdi.
Trætjære er et biprodukt af fremstillingen af trækul, da tjæren uddrives fra træet under den kontrollerede brænding.
Program for kulsvierdagene:
Fredag:
Milerne tændes om morgenen
Kl.11.00: Tænding af lille mile
Kl.13.00: Åbning af lille mile
Kl.16.00: Åbning en lille mile
Lørdag:
Kl.11.00: Tænding af lille mile
Kl.13.00: Åbning af lille mile
Kl.14.00: Åbning af stor mile
Kl.16.00: Åbning af lille mile
Søndag:
Kl.11.00: Tænding af lille mile
Kl.13.00: Åbning af lille mile
Kl.14.00: Åbning af stor mile
Kl.16.00: Åbning af lille mile
Kom forbi Strandengen hvor Kulsvierne står og laver miler, som de tænder og åbner i løbet af de dage de er her.
