Kulsvierne tænder milerne – oplev det levende håndværk

Besøger du Vikingeskibsmuseet mellem den 8.–10. august, vil du blive mødt af en helt særlig duft! Kulsvierne tænder op i deres kulmiler fredag den 8. august, og snart breder den krydrede røg sig over Strandengen. En kulmile er et bål, dækket med jord, hvor ilden får lov at gløde langsomt – en metode, der begrænser lufttilførslen og forvandler træet til trækul i stedet for at lade det brænde op. I løbet af kulsvierdagene kan du være med til at opbygge mindre miler og få en snak med de erfarne kulsviere, der holder liv i det gamle håndværk.

Et af vikingetidens vigtige håndværk

Vikingetidens skibsbyggeri har ikke bare krævet et godt samarbejde mellem dygtige og hårdtarbejdende bådebyggere. Man har været dybt afhængig af en lang række håndværkere, der hver især har leveret essentielle materialer og dele til det færdige skib. Reblæggeren og sejlmageren har leveret metervis af tovværk og imponerende sejl til skibets rig. Smeden har leveret jernnagler og klinkplader, der blev brugt til at sammentømre vikingeskibene. På et mindre brugsskib som Gislingebåden, er der brugt ca. 450 nagler, og til rekonstruktionen Havhingsten, et 30 meter langt krigsskib fra vikingetiden, blev der brugt ca. 8000 nagler. Derudover, er en del af bådebyggernes værktøj, blevet formet i smedens esse.

For at essen kan varme jernet tilstrækkeligt op, skal det opvarmes til meget høje temperaturer – helt op til 1.300 grader – og så skal der trækul til, da almindeligt træ ikke kan nå op på så høje temperaturer. Trækul er nærmest et superbrændsel sammenlignet med almindeligt brænde.

Et andet vigtigt element, der sikrer vikingeskibenes holdbarhed er trætjære. Trætjære er udvundet af harpiksholdigt fyrretræ og beskytter vikingeskibene imod at rådne. Til Havhingsten blev der brugt ca. 600 liter tjære. Trætjære er et af de ældste træbeskyttelsesprodukter mennesket kender, og visse former for tjære blev fremstillet allerede i stenalderen. Det udvindes af de harpiksstoffer, som træerne selv producerer for at beskytte sig mod bakterier og svampe. Mange forskellige slags træ kan bruges, men fyrretræ er et af de bedste til fremstilling af tjære.

Det at have adgang til en dygtig kulsvier har været en forudsætning for smedens arbejde og for at fremstille trætjære til at beskytte skibene, og kulsvieren er dermed en essentiel del af det at bygge et vikingeskib. 

Kunsten at fremstille trækul

At svide trækul er et ældgammelt håndværk og på Vikingeskibsmuseet kan du få en fornemmelse af, hvordan det har set ud, når vikingerne har fremstillet trækul og udvundet trætjære.

Trækul fremstilles af træ, som afbrændes i en lukket mile. Råmaterialet til fremstilling af trækul og trætjære er harpiksholdigt fyrretræ fra træets stammer, grene og rødder, som kløves til småpinde og stables omhyggeligt. Hele milen dækkes med tørv og antændes, og den skal passes konstant i flere døgn, mens den brænder. Kulsvierne styrer brændingen og får først alt vandet, som er i træet, til at fordampe. Derefter udvikles brændbar luft, som optages i kullet, og det resulterer i en høj brændværdi.

Trætjære er et biprodukt af fremstillingen af trækul, da tjæren uddrives fra træet under den kontrollerede brænding.

Program for kulsvierdagene:

Fredag:
Milerne tændes om morgenen
Kl.11.00: Tænding af lille mile 
Kl.13.00: Åbning af lille mile
Kl.16.00: Åbning en lille mile

Lørdag: 
Kl.11.00: Tænding af lille mile
Kl.13.00: Åbning af lille mile
Kl.14.00: Åbning af stor mile
Kl.16.00: Åbning af lille mile

Søndag: 
Kl.11.00: Tænding af lille mile
Kl.13.00: Åbning af lille mile
Kl.14.00: Åbning af stor mile
Kl.16.00: Åbning af lille mile

Kom forbi Strandengen hvor Kulsvierne står og laver miler, som de tænder og åbner i løbet af de dage de er her. 

Bådebyggerne på Vikingeskibsmuset kan nu træde et par skridt til tilbage, børste hugspånerne af arbejdsbukserne og betragte resultatet af det seneste halve års omhyggelige arbejde: en nøjagtigt udført rekonstruktion af den knap 10 meter lange båd fra vikingtiden.

Men der er ikke lang tid til at nyde resultatet af deres møjsommelige arbejde, for båden er bygget til Solvang Viking Museum i Californien og bliver sendt ’over there’ i en 40 fods container kort efter søsætningen. På museet i Solvang - der blev grundlagt af danske udvandrere i 1911 -  skal rekonstruktionen indgå i udstillingerne som et konkret eksempel på den nordiske bådtradition og kulturarv. 

Båden fra skibsgraven

I begyndelsen af 900-tallet blev en 40–50-årig mand begravet i et 23,8 meter langt skib ved Gokstad nær Oslofjorden i Norge. Den dødes identitet er ukendt, men spor på skelettet viser, at han døde i kamp. Gravens imponerende indhold vidner om, at han har været en betydningsfuld person. Da arkæologerne i 1880 undersøgte gravhøjen, fandt de rester af guldbroderede vægtæpper, bordservice, køkkenudstyr, en slæde, seks senge, en kiste, en saddel, forgyldt seletøj, 64 skjolde, 12 heste, otte hunde og to påfugle. 

På skibets dæk lå der hele tre mindre både – en lille, en mellemstor og en stor – som var forsætligt hugget i stykker og lå blandet med hinanden. 

En ny 1100 år gammel båd klar til søsætning

Det er den største af de tre både fra Gokstadfundet, som nu står klar til søsætning på onsdag.

Båden måler 9,77 meter i længden og 1,86 meter i bredden og er bygget i nordisk klinkbygningstradition, som har været praktiseret i over 1000 år. Den er primært bygget af spejlkløvet egetræ, med en øverste bordgang og tre par årer i fyrretræ. 
Masten og råen er lavet af gran, og båden er udstyret med et håndsyet hørsejl, der er blevet farvet med gul og rød okker. Bådens øverste bord - planker - er malet i strålende farver, selvom der ikke er fundet rester af maling på den originale båd. Så inspirationen til skibets farver er hentet fra billedkilder fra vikingetiden. Malingen er fremstillet af kogt linolie, der er blandet op med gule og røde okkerfarver, blå fra planten vajd eller indigo og hvidt fremstillet af zink. Inden søsætningen bliver bådens øvrige dele tjæret med fyrretræstjære.

Et halvt års arbejde med nye og gamle metoder

Det har taget to bådebyggere et halvt år at bygge båden af spejlkløvet egetræ og plankløvet fyrretræ. Båden fremstår som den originale båd, men der er også blevet brugt moderne værktøjer sideløbende med de ældgamle metoder og teknikker. For det er en tidskrævende proces, udelukkende at bruge vikingetidens værktøj, fortæller bådebygger Søren Nielsen, der har stået i spidsen for projektet: 

“Vi har rekonstrueret båden så tæt på den originale som muligt, men for at spare det amerikanske museum for lønmidler, er der blevet brugt moderne værktøjer, hvor det ikke har indflydelse på kvaliteten og udseende på båden. Havde vi kun brugt vikingetidens værktøj havde tiden nok været fordoblet.”

For René Gross Kærskov, der er initiativtager til udstillingen på museet i Solvang, har projektet en særlig betydning:

“Vikingeskibet skal være med til at holde forbindelsen til Danmark i live. Når skibet er fremme, vil vi have to vikingeskibe i vores samling i Solvang. De fungerer som en fysisk manifestation af den imponerende skibsteknologi, som bragte mennesker i vikingetiden vidt omkring – også til Nordamerika.”

Museets bådeværft har tidligere bygget Gokstadbåden to gange – én til en privat kunde, som nu sejler på Frankrigs floder, og én til museets egen samling. Den sidstnævnte vil deltage i søsætningen den 13. august, hvor de to både skal nå at sejle sammen, før 10.000 sømil skiller de to tvillingebåde igen. 

Programmet for søsætningen onsdag den 13. august kl. 10.00:

• Velkomst og taler
• Navngivning og søsætning fra bedding
• Første rotur på fjorden

Alle museets gæster, bådelaug og medlemmer af Venneforeningen er velkomne til at overvære søsætningen og opleve bådens første færd ud på Roskilde Fjord.

Sted: Vikingeskibsmuseets bådeværft, Vindeboder 12, Roskilde
Tid: Onsdag den 13. august kl. 10.00

 

Et skib uden motor

Når du stiger ombord i en af museets traditionelle nordiske træbåde, er det skipper der bestemmer – men ansvaret for at få skibet frem bæres af alle. Du får en plads, en opgave og en rolle. Alle hjælper til med at ro, og når I er ude på fjorden, samarbejder I om at sætte sejl og vende båden med vinden som kraft.

Det kræver ikke erfaring, men det kræver opmærksomhed. Du skal lytte, koordinere dine bevægelser med andres, tage ansvar – og give plads. Det er en slags koreografi, hvor alle er afhængige af hinanden.

Fællesskab i praksis

Det særlige ved denne form for sejlads er, at den ikke handler om at præstere, men om at samarbejde. Det er ikke vigtigt, hvem der er stærkest eller mest erfaren. Det, der betyder noget, er, at man finder rytmen og arbejder sammen. At man – bogstaveligt talt – trækker i samme retning.

Undervejs opstår der samtaler. Ikke nødvendigvis om vikingetiden, men om det, man laver. Om vinden. Om vandet. Man kommer hinanden ved – og deler oplevelsen af det gyldne aftenlys, der glimter i fjordens overflade.

En aften i bevægelse

Sejladsen varer omkring 3½ time og foregår i aftentimerne. Du oplever fjorden i forandring – fra dagslys til skumring. Hvis vejret tillader det, går vi i land undervejs. Her er der tid til at spise medbragt mad og nyde stilheden, før vi igen tager fat i årerne og sejler hjem.

Det er ikke en dramatisk oplevelse. Men det er en intens én. Fordi man hele tiden er i kontakt – med skibet, med naturen og med hinanden. Undervejs fortæller skipperen også om museets arbejde med rekonstruktion af vikingeskibe.

For dem, der vil være med – ikke bare se på

Aftensejladserne er åbne for alle over 4 år, der kan forstå dansk eller engelsk. Det kræver ingen særlige forudsætninger – kun lyst til at deltage aktivt. Prisen er 585 kr. for voksne og 455 kr. for børn og unge under 18 år.

Det er ikke en tur, man tager på for at blive underholdt. Det er en oplevelse, man deltager i – og som man er med til at forme.

Se datoerne for aftensejladser og køb billetter allerede nu