Forår på Vikingeskibsmuseet

Med forårets ankomst bliver aktivitetsniveauet på Vikingeskibsmuseets Museumsø gradvist mere intenst. 

Tag med på rundvisninger, mød håndværkerne på bådeværftet eller sejl en tur på Roskilde Fjord i de nordiske klinkbyggede træbåde!

Skolebørn hugger egetræ til sneller (en lille støttepind, der understøtter skibets tofter, hvor man sidder og ror) og binder bast til tov rundt om kaffedrikkende museumsgæster i Café Knarr.

På bådeværftet kløver bådebyggerne stammer og former stævne.

I havnen ligger en-til-en rekonstruktioner af de tusind år gamle skibe fra Vikingeskibshallen fortøjet, og traditionelle klinkbyggede skibe sejler ind og ud af havnen med museumsgæster. 

I Vikingeskibshallen kan I opleve suget i maven, når I træder ind blandt de fem originale skibe fra vikingetiden.

Det er næsten som at træde ind i en scene fra en tusind år gammel fortid, hvor fem vidt forskellige skibe lige er blevet trukket i land af vores forfædre.
Er du heldig kan du opleve de rekonstruerede skibe sejle forbi. 

Slut besøget i Vikingeskibshallen af i vores faste udstilling "Stig Ombord".
Her kan I gå på opdagelse i et handelsskib og et krigsskib og opleve vejrets skiftende luner iscenesat gennem grafiske projektioner og lydoptagelser af knirken fra masten, susen fra vinden, skippers kommandoer og bølger, der slår mod skibssiden fra Havhingsten og Ottars faktiske togter.

Når sulten melder sig, har vi madpakkeområder både inde og ude. I kan også smage en lækker frokost tilberedt efter principperne i Ny Nordisk Vikingemad i Café Knarr, mens I nyder udsigten og miljøet på museumsøen.

Forårsrundvisninger

Rundvisninger 1. maj - 31. maj

Hverdage

Weekender og helligdage

Rundvisninger i Vikingeskibshallen GB

kl. 11.00 & 13.00

kl. 11.00

Rundvisning i Vikingeskibshallen DK

--

kl. 13.00

Rundvisning på bådeværftet GB/(DK)

--

kl. 14.30

Familierundvisning DK

--

--

Rundvisning - Skuldelev 5

--

--

Forårsaktiviteter

Aktiviteter 1. maj - 31. maj

Hverdage

Weekender og helligdage

Sejlads på fjorden

Se ugens sejladsplan

Se ugens sejladsplan

Mød bådebyggerne

kl. 10.00 - 16.00

kl. 10.00 - 16.00

Byg-Båd værksted

--

kl. 10.00 - 16.00

Stig om bord

kl. 10.00 - 17.00

kl. 10.00 - 17.00

Viking Talks

--

--