Fortiden Tørlægges

Vikingeskibene sænkes i Peberrenden, den mest direkte søvej til Roskilde. Sammen med stenfyldte kasser, pæle og flydespærringer danner de et stort, sammenhængende forsvarsanlæg, der kan lukke fjorden.
Stævne og rælinger fra de øverste skibe kan ses i overfladen; synlige for enhver, der nærmer sig. Spærringen holder fjendtlige flåder væk fra Roskilde.

1000 år senere, fra 1957 - 1959, er Nationalmuseet i gang med Danmarks første undersøiske udgravning af, hvad arkæologerne tror, er ét vikingeskib i Roskilde Fjord.

Men efterhånden dukker flere og flere skibe op. Alle jernnagler er rustet bort, og vragene er et gigantisk puslespil - titusindvis af skibsdele, der skal bjærges én for én. Mangte skibsdele er så skrøbelige, at de ikke tåler at blive gravet fri og taget op under vand. Spærringen må derfor tørlægges.

Dag og nat arbejder rambukke og svejseapparater på at omgive spærringen med spunsvægge. Den 6. juli 1962 tændes pumperne, og spærringen kommer til syne. Den ligger som en tange tværs over sejlrrenden. Udgravningsholdet har tyve uger til at arbejde sig ned gennem sand, sten og mudder. For at beskytte det bløde, vandrukne skibstræ arbejder arkæologerne fra et system af broer, der er lagt ud over spærringen. Herfra bliver tonsvis af mudder fjernet i spande, og skibdele udgravet med de bare hænder. Den 8. september er skibene gravet fri, og arkæologerne kan endelig se fundets fantastiske omfang. Hele seks skibe mener de at kunne skelne.

Den 17. oktober 1962 var alle skibsdele bjærget, pumperne blev slukket, arbejdsholdet forlod udgravningen og i de kommende uger blev spunsvæggen og de øvrige tekniske installationer fjernet. Roskilde Fjord vendte tilbage til sin normale tilstand - men uden de fem vikingeskibe.
Olaf Olsen og Ole Crumlin-Pedersen, 1969.

Efter udgravningen følger års tålmodigt arbejde med opmåling, aftegning og konservering af skibsdelene. To af skibene viste sig at stamme fra ét og samme skib, der havde en imponerende længde på 30 meter. Seks vikingeskibe blev til fem.