Vikingeskibene nær gået tabt

Skuldelevfundet har åbnet døren til det rige arkæologiske skatkammer på havbunden langs de danske kyster.
Ole Crumlin-Pedersen. Archaeology and the Sea - in Scandinavia and Britain, 2010

1900-tallets omfattende gravninger efter østersskaller, som blev brugt til hønsefoder, har ændret det undersøiske landskab på bunden af Roskilde Fjord. Gamle sejlløb og andre kulturhistoriske levn er forsvundet, og Skuldelevskibene havde nær lidt samme skæbne. I 1960 lykkedes det arkæologerne at standse gravemaskinerne, kun 60 meter fra spærringen.
Med fundet af Skuldelevskibene opstod der en interesse for bevaring af oversvømmede stenalderbopladser, sejlspærringer og historiske skibsvrag. I 1962 tog Olaf Olsen initiativ til at mødes med den daværende kulturminister Julius Bomholt. Mødet resulterede i den første danske lov om beskyttelse af historiske skibsvragf m.v., udstedt i maj 1963.

I dag har Vikingeskibsmuseet det marinarkæologiske ansvar for Sjælland og Øerne, Bornholm samt farvandene øst for Storebælt. Marinarkæologerne samarbejder blandt andet med bygherrer, der planlægger havneudvidelse, nedlægning af gasledninger og etablering af havvindmøller, som kan udgøre en trussel mod for undersøiske fortidsminder.
Marinarkæologerne undersøger og udgraver fund fra alle historiske perioder - fra stenalderbopladser til vrag fra 2. verdenskrig.