Vikingernes hverdag

I mændenes grave fandt man jernsværd, pilespidser, øksehoveder, spydspidser og skjoldbuler. I kvindernes grave blev der typisk fundet skålformede spænder, tenvægte og nåleetuier af bronze, hvilket tyder på, at betydningsfulde kvinder også blev begravet der.
Et stort antal sammenklappelige vægte, vægtlodder og punge antyder, at nogle  vikingebosættere var handelsfolk, mens jernhammere og -tænger viser, at der også var smede blandt vikingerne. Enkelte af spænder og nåle fra gravene er af irsk oprindelse og vidner om, at vikingerne tilstedeværelse i Dublin, ligesom vikingerne andre steder, tog irsk smykkemode og muligvis også tøjmode til sig.

Vikingernes tøj

Bearbejdning af uld fra får og geder var et vigtigt arbejde, og redskaberne, der blev anvendt til at spinde, væve og sy er fundet i stort antal. Læder blev anvendt til eksempelvis sko, hatte, skeder til sværd og knive.

Størstedelen af de bevarede stofrester er tilsyneladende fremstillet af groftvævet uld. Der forekommer også fintvævet kamgarnsstof, og man importerede silke (særligt halstørklæder og huer). De bevarede redskaber omfatter tene, spindler, sakse og nåle. Brikvæve blev anvendt til fremstilling af borter og kantebånd. De eneste bevarede vævedele er vævelodder af sten. I forbindelse med vask og strygning af tøj blev der brugt glatteredskaber.
Der er bevaret talrige textilstykker fra Dublin og undersøgelser har vist, at der ofte var tale om eksotiske stoffer af høj kvalitet. Silkemoiré fra Byzans, mønstrede silkestoffer fra Byzans eller Persien, guldsnore fra Centralasien. I en islandsk saga fortælles der om en kvinde fra Dublin, der medbragte fint sengelinned, engelske lagner, et silketæppe, drapperier og andre ting så kostbare, at man aldrig havde set noget lignende på Island.
 

Personlige genstande

Dyretak blev anvendt til at fremstille kamme af. Dublins mange kammagere brugte kronhjortens gevir, og en sjælden gang horn fra kvæg som råvarer i deres produktion. Der blev lavet enkelt- og dobbeltsidede kamme samt kamfutteraler af de længere dele af geviret. Gevir og ben blev også brugt til knivskafter, spillebrikker, hårspænder, bæltespænder, pyntelister på æsker samt skeer. Ben blev også brugt til tenvægte og vævebrikker, og man lavede skøjter af benknogler fra heste. Hvalknogler blev brugt til at lave klemmer med, og smykkevedhæng blev lavet af hvalrostand.
Man smykkede sig også med amuletter og vedhæng udformet som Thors hammer af gevir og træ. Fingerringe blev fremstillet af rav, fossilt kul, kobberlegeringer, sølv og guld.

I det 10. og 11. århundrede bar man halskæder af rav, glas og sten. Rav blev bragt til Dublin i store mængder, og det var sandsynligvis var samlet på Østersøens kyster, primært i Danmark. Af  råmaterialet blev der lavet perler, vedhæng, ørenringe og fingerringe. Der er fundet en ravsmedie i Fishamble Street i Dublin, hvor gulvet var overstrøet med hundredevis af ravflager. Jet blev formodentlig importeret fra Yorkshire, og blev hoved¬sageligt benyttet til fremstilling af armringe, fingerringe og ørenringe. Det er tilsyneladende også blevet bearbejdet i Dublin ligesom det er tilfældet med glas, som muligvis stammede fra gammelt glas importeret fra Romerriget.

Ringede nåle og andre former for nåle blev fremstillet i stort antal. De ringede nåle var meget populære i Dublin, hvor også det engelske skivespænde af blylegeringer vandt indpas. Nogle folk havde små sæt toiletartikler til personlig hygiejne med pincetter og negle- eller ørerensere. Lignit blev skåret op til tynde ringe og armbånd. Sten blev anvendt til fremstilling af slibesten i forskellige størrelser og til kværnsten og hvæssesten, hvoraf mange blev importeret.