- Fagligt
- Museets bådsamling
- Lokalisering
- Udgravning og bevaring
- Svælget 2 - verdens største kogge
- Tudse Hage - et stenalder-Atlantis ved Skælskør
- Pælespærring i Guldborgsund
- Hvordan fandt arkæologerne orlogsskibet?
- Fund: En regnepenning fra Nürnberg
- Hvorfor hedder orlogsskibet DELMENHORST?
- Skibsbygning i 1600-tallet
- Slagets gang i Femern Bælt 13. oktober 1644
- De tre forliste skibes sidste timer
- Baggrunden for Torstenssonfejden 1643 til 1645
- Konsekvenserne af nederlaget i Torstenssonfejden
- I Røg og Brand - Udstilling i 2021 om skibene fra Slaget i Femern Bælt
- Pressefotos fra vragundersøgelsen
- 3000 års bosættelse i Storstrømmen
- Kølsvin fra Sejerø
- Stammebåd ved Askø
- Nyt fra Femern: 42 dage på skibsvraget i dansk farvand
- Kanoner og international våbenhandel
- Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Skibet VINA, et DC 9-fly og en Rubinsteinerkage
- Vi ligger underdrejet og rider vi stormen af
- Fløde, gytje og en kanonrapert
- Mikadospil på bunden af Femern Bælt
- Undersøgelsen begynder
- Søndag den 10. juni. Hvad er der mon i skibskisten...?
- Lørdag den 9. juni. Spændende fund fra skibsvraget
- Onsdag den 6. juni. Kanonhævning
- Tirsdag den 5. juni. Fundregistrering på mellemdækket
- Søndag den 3. juni. Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Fredag den 18. maj. Kanonkugler, kanonvisker, elevationskile, Kanonpropper og Havaripropper
- Torsdag den 17. maj. Dokumentation og opmåling af skibets kanoner
- Onsdag den 16. maj. Hvordan man får dekompressionstiden til at gå
- Tirsdag den 15. maj. Dagligdag på multi purpose fartøjet 'VINA'
- Mandag den 14. maj. Tønden og kisten
- Fredag den 11. maj. Rester af det sidste måltid ombord
- Torsdag den 10. maj: Dobbelt blok og stangkugler
- Søndag den 6. maj. Kobberkarret i kabyssen
- Lørdag den 5. maj. Fremtidig sikring af skibsvraget
- Fredag den 4. maj. Spændende fund på skibsvraget
- Undersøgelsen begynder
- Presse
- Marinarkæologiske rapporter
- Nyheder fra marinarkæologerne
- Har du gjort et fund
- Skal du bygge på havet
- Marinarkæologien på film
- Bibliotek
- Konferencer
Pentland Firth
Penthland Firth er det strømfyldte stræde mellem Caithness og Orkney-øerne.
Det er og var et meget farligt sted for skibsfarten, da der her løber en af verdens kraftigste tidevandsstrømme, som kan danne flere meter høje strømsøer, eller hvirvelstrømme som de også kaldes. Der er målt op til 16 knobs strøm i strædets østlige ende.
Hvor strømmen og strømsøen er særligt stærk, har den fået maleriske navne så som the Merry Men of May og the Swilkie. Sidstnævnte danner nogen gange en malstrøm, og ordets Swilkies nordiske oprindelse betyder noget i retning af ”slugeren”. Ifølge en legende, som hævdes at gå tilbage til vikingetiden og også kendes fra den Yngre Edda, dannes malstrømmen ved at en havheks drejer den kværn, som maler salt til havet; heraf selve ordet malstrøm. The Swilkie udgår fra en pynt på den lille ø Stroma, hvis navn også er nordisk: ”Strøm-ø”. Stednavnene taler deres tydelige sprog om hvor farligt strædet er!
Helt op til afslutningen af sejlskibstiden undgik man at sejle gennem Pentland Firth. De store oceangående rejser, eksempelvis fra Danmark og Holland, til kolonierne i Vest- og Ostindien, gik langt udenom Orkneyøerne, og fra 1822 har det været muligt at sejle tværs gennem Skotland gennem Caledonian Canal med skibe på op til 45 meters længde.

