Puck 2 - et slavisk langskib

Den middelalderlige bebyggelse Puck, ligger ved den vestligste ende af Gdansk-bugten i Polen. Her fandt sportsdykkere i 1977 skibsvrag og resterne af gamle havneanlæg, på havbunden ud for kysten. Omfattende arkæologiske og geologiske undersøgelser blev foretaget i de følgende år og de viste, at havspejlet var steget ca. 70 cm siden vikingetiden. Havet havde oversvømmet bebyggelsens havneanlæg og begravet dem under sedimenter sammen med resterne af flere fartøjer, blandt andet et langskib som nu bliver kaldt Puck 2.

Puck 2 er vraget af et langskib. Store dele af midtskibet og af styrbords side i forskibet er bevaret. Vigtige dele, som den nederste del af forstævnen samt kølsvinet, blev fundet i god stand. Den oprindelige længde har været 19-20 m og bredden omkring 2,2 m. Årringsundersøgelser har vist, at langskibet blev bygget i første halvdel af 900-tallet. Det er dermed samtidigt med langskibene fra skibsgravene i Ladby og Hedeby, men er langt bedre bevaret.

Forskelle mellem Puck 2 og skandinaviske fund

Puck 2 er hovedsageligt samlet med små trænagler, og ikke med klinknagler af jern, som de skandinaviske vikingeskibe. I de kyststrækninger, hvor befolkningen i vikingetiden og den tidlige middelalder, overvejende var vestslavisk, var trænagler og brugen af mos som tætningsmateriale, dominerende. Ellers lignede skibsbyggeriet på mange måder det skandinaviske. Et andet træk, der adskiller skandinavisk og vestslavisk skibsbyggeri, er måden at sikre mastefoden på. I de slaviske fartøjer er mastesporet ofte lavet i forbindelse med et mastespant, mens det i de skandinaviske for det meste findes i et kølsvin. Her er Puck 2 bemærkelsesværdigt, fordi det har et kølsvin, der minder meget om tilsvarende skandinaviske kølsvin.

Komtakten mellem skandinaver og den slaviske befolkning

Da Puck 2 blev bygget var kontakterne mellem skandinaver og den slaviske befolkning syd for Østersøen tætte. På Østersøens sydkyst lå store handelspladser, som skandinaverne gerne besøgte, og fyrster på begge sider af Østersøen giftede deres døtre bort til hinanden. Men gensidige overfald og erobringsforsøg var også en del af hverdagen, og Puck 2 er det hidtil bedste udtryk for den sømagt, som de vestslaviske fyrster besad. Skibet selv led i øvrigt strådøden; da det var udtjent, blev det trukket halvvejs op på stranden og holdt fast med pæle der var slået gennem skibsplankerne og ned i havbunden. Den nederste, vandfyldte ende af fartøjet blev brugt til rådning af hør – en vigtig proces i hørproduktionen – mens en lille bålplads blev indrettet i den øvre, tørre ende, hvor skibssiderne gav læ for vinden i det åbne, flade landskab.

Læs mere

The Puck Bay wrecks - an opportunity for a "Polish Skuldelev" af J. Litwin, i Shipshape. Essays for Ole Crumlin-Pedersen on the occasion of his 60th anniversary February 24th 1995, redigeret af O. Olsen, J. Skamby Madsen & F. Rieck., s. 135-150. Vikingeskibsmuseet, Roskilde, 1995

Changes to the coastline in the neighbourhood of the medieval harbour in Puck, in the light of the research made by the Polish Maritime Museum in Gdansk af I. Pomian, i Proceedings of the Conference "Rapid Transgressions into semi-enclosed basins", Polish Geological Institute Special Papers 11, 31-36. Gdansk 2004

Archaeological excavations in Puck Harbour, Gdansk District, Poland af W. Stepien i International Journal of Nautical Archaeology 13, 1984, s. 311-321

Arkæologiske fund af langskibe

Lær mere om de langskibe vi kender i dag. Nogle er fundet i gravhøje, andre er fundet i vikingernes havne og andre endnu genbrugte vikingerne som forsvar for deres vigtigste byer. 
Herunder kan du læse mere om de vigtigste langskibsfund.

» Ladby - skibet i graven

» Skibsgraven fra Hedeby

» Langskibet fra Hedeby havn

» Puck 2 - et slavisk langskib

» Roskilde 6 - det længste skib

» Skuldelev 5 - en snekke

» Skuldelev 2 - en skeid