Her kan du læse de seneste dagbøger på Havhingstens togt frem mod Dublin.

Uddrag af logbogen mandag d. 23/7.-07

Udgivet 25/07-2007

Kl. 08.15, log 512, V 3, overskyet. Vi ror ud af havnen Loch Inver, mod Isle of Skye, hvor vi planlægger at være ved midnat, når strømmen går ind. Vi går ud før morgenmad for at udnytte den svage vind så godt som muligt.

Kl. 9.20, log 515, NØ 1,5 overskyet. Vel roet, klar til at sætte sejl, og spise morgenmad.

Kl. 11.10, log 518, N 3, klart vejr. Vi sejler kun 1.8 knob. Hvaler dukker op omkring båden.

Kl. 12.00, log 520, N 3, klart vejr. Vagtskifte. De Ydre Hebrider i sigte om styrbord. Isle of Skye ret fremme.

Kl. 14.00, log 527, N 4,5, klart vejr. Island Fox, vores følgeskib, laver mand overbord øvelse, ”just for intertainment” som skipperen siger. Axel hopper i baljen, og får severet kaffe med sukker på følgeskibet .

Kl. 16.00, log 534, N 3-4, klart vejr. Vi er ikke tilfredse med farten og øger sejlarealet med sejlpresenningen som bindes under sejlet som bonett.

Kl. 19.00, log 544, N 5, klart vejr. Vi lægger kursen sydlig og får en tiltrænkt vindøgning.

Kl 20.00, log 549, N 6, klart vejr. Lammegryde, aftensol, og fin fart (6 knob).

02.10, log 576, V 3, klar sigt. Vi tager sejlet ned, og ror til bøje ud for Kyle Akin, Isle of Skye, hvor vi skal ligge for natten.


Oprettet af Carsten Hvid