Alle

Med risiko for at gentage både mig selv og Louise og alle dem der sagde
noget om togtet sidste år, må jeg blot konstatere at det regner. Ikke bare
lidt og en gang imellem. Det vælter ned i helt ufattelige mængder og i
mange timer. Og selvom vi tilsyneladende får vinden med os de næste
fire-fem dage, bliver det i overvejende og ikke blot forbigående regn. Helt
ærligt, vi er på vej til Sydengland og subtroperne og det højest svinge sig
op til 16 grader.

Nå, ikke mere brok.

Vi har lige spist aftensmad i en kæmpe hal - et øjebliks fred for regn. Om
en times tid er vi inviteret til reception i sejlklubben og der er en helt
igennem god stemning i besætningen. I morgen sejler vi videre syd- og østpå
og noget tyder på at vi skal ud på det længste enkeltstående ben nogensinde
med Havhingsten. Det kan lyde som forholdsvist overkommeligt, men tre-fire
døgn på et skib som Havhingsten er en prøvelse for alle. Der er næsten
ingen plads, der er en del støj, din vagt er maksimalt fire timer lang, det
regner det meste af tiden og der sejles optimalt konstant. Mange af os
sover næppe mere end en time på en frivagt. Det giver måske fire-fem
timers søvn i døgnet og det er ikke meget, når der skal arbejdes i fire
døgn.

Men det bliver både spændende og interessant.

Nå, vi slutter - skipper kalder ind til møde.