Dejavu

Udgivet 01/07-2008

Regnen siler ned, vinden blæser fra den forkerte retning og vi ligger på 3. dag i Howth og venter på at den vender. Tankerne vandre til de 10 ventedage i Båly, Norge sidste år, hvor vestenvinden forhindrede vores videre færd over Nordsøen. Dengang forbandede vi lavtrykkene, nu tjekker vi længselsfuldt vejrmeldingerne flere gange om dagen og håber på en vest, nordvestlig vind.

Dovenskaben har ramt Howth Sea Angling Club, hvor baren er forvandlet til sovesal medsure sokker, oppustelige liggeunderlag, tørresnore med vådt regntøj og søvnigvikinger. Dagens højdepunkter har været få og enkle - et varmt bad, en frokostbestående af fish and chips fra den lokale pub, en stor bøtte matadormiks, en omgang whist, en kop varm kakao....

Måske i morgen, måske i overmorgen - ventetid er en uundgåelig del af et togt, hvor man er afhængig af vinden.




Oprettet af Louise Kæmpe Henriksen