Vejning og generobring af Irland

Udgivet 02/07-2008


Det er store vejedag. Alle besætningsmedlemmer er beordret på badevægten med
alt deres oppakning og får samtidig deres maveomfang målt.

Der er to årsager til grundigheden; dels er vejningen nødvendig for at
skabe overblik over skibets samlede deplacement og dermed hvordan båden
skal trimmes under sejladsen.
Dels vil Vikingeskibsmuseet dokumentere hvor meget besætningen,som gruppe
og enkelt personer, taber sig eller tager på i løbet af turen.

Vikingerne angreb første gang Irland i 795, hvor de skriftlige kilder
dokumentere at ”Rathlin afbrændes af hedninge”. Men hvilken ø uden for
Dublin vikingerne angreb først, er der stor uenighed om blandt arkæologer,
historikere og lokale entusiaster.
Både Lambay Island og den lille klippeø Irelands Eye, som vi gik rundt om
på vej mod Howth er udpeget til 'stedet hvor vikingerne gik i land'.
Og med det i mente besluttede to af agterskibets besætningsmedlemmer at, tiden
var inde for en generobring af Irelands Eye.

I følgefartøjets gummibåd blev kurset sat mod klippeøen med flag, proviant,
soveposer og presenning.
Øen blev omdøbt Skt. Andreas og farvandet omkring Hanseaterstrædet efter de
to stolte conquistadores som indtog det gamle vikingeområde.
Hvem ved, måske fortsætter erobringerne af langs den engelsk sydkyst.

Vi forlader muligvis Howth i morgen, torsdag. Der kommer en svag vestlig,
så vi kan nå et stykke ned af kysten, tættere på Lands End og Den engelske
kanal. Selvom det ikke bliver mere end 25 sømil, er det bedre end flere
dage som landkrabbe i Howth. Trods de skønne omgivelser og byens
interesserede og gæstfrie indbyggere, længes vi efter sejlads og at være om
bord på Havhingsten.



Oprettet af Louise Kæmpe Henriksen