Her kan du læse de seneste dagbøger på Havhingstens togt hjem mod Roskilde.

Alle log- og dagbøger

Uddrag fra logbogen, 24. juli 2008

Udgivet 24/07-2008


Lowestoft havn.

Kl. 8.00 Morgenmad
Kl. 9.00 Bus afgår til heldagsudflugt.

En frisk vind fra nord nordøst blæser provokerende ind ad havnehullet i
Lowestoft, mens vi utålmodigt venter på et vejrskifte.

I dag er halvdelen af besætningen på bustur i området og besøge
seværdigheder relateret til vikingetiden.

Tiden for den anden halvdel af besætningen går med at studere et fly
show, som foregår ude over vandet her i Lowestoft.

Vi drikker kaffe, spiser is, og studerer vejrudsigten hver anden time i håb
om at kunne spotte et lille tegn på en ændring i vejrsituationen.

Vi diskuterer situationen. At krydse 360 sømil vil tage ca. 8 dage, og vi
kan kun have proviant og vand med til 5-6 dage ombord. At ro er uden for
diskussion. Med en jævn til frisk vind imod og tilsvarende bølger vil vi
ikke kunne avancere for årer.
Hvis vinden bare gik i sydøst, så ville vi sejle.
Vi diskuterer om vi skal krydse til Den Helder i Holland, en distance på
120 sømil. Det vil tage ca. 3 døgn, alt efter vind og sø. Defra vil vi have
en bedre kurs mod Thyborøn i forhold til en østlig vind.
Vi diskuterer om vi skal tage et ben op til Kristianssand i Norge.

Vi studerer løbende vejrudsigterne, og håber på snarlig ændring i
vindretningen.
Vi beslutter foreløbig, at håbe på et skift i vejret.
Foreløbig har vi tid til at vente. Kommer den perfekte vind, er der 6 døgns
sejlads herfra til Roskilde, hvor vi skal være den 9 august. Det er om 16
dage.

Kl. 18.00 Aftensmad

Forskibet har ankervagten








Oprettet af Vibeke Bischoff