Lige nu føler jeg, at jeg befinder mig i et lufttomt rum, et mærkeligt tomt sted. Jens, Tim og Mads er taget hjem til København og vi sagde farvel til dem i går mandag. Som jeg har skrevet før er det altid svært at sige farvel til mennesker man har haft unikke og intense oplevelser sammen med og man knytter usynlige bånd hvad enten man vil det eller ej. Samtidig er det også et synligt bevis på at noget har nået sin ende, at oplevelsen ikke varer for evigt og det er ret slemt når man gerne vil have det til at vare.
I morgen onsdag er det så Troels' tur til at forlade øen og vende næsen hjemad og som de sidste tager Ole og Henrik hjem på lørdag. Heldigvis får vi så den nye besætning over søndag kl. 00.15, jeg henter dem ved færgen, og så skal vi gøre klar til sejlturen hjem.
Dagen i går brugte jeg med at få vasket noget af mit tøj og gå i byen med Ole. Men før Ole og jeg kunne gå i byen skulle vi interviewes og fotograferes til Gotlands Tidningar, så der skulle jo også lige ryddes op på Ottar, så der ikke lå opvask m.v. i krogene ...
Jeg har fundet den mest fredfyldte og hyggelige gårdhave i den mindre turristede del af Visby og dér fik Ole og jeg efter vel overstået interview, dejlig latte og kanelbulla og kunne sænke skuldrene efter det store læs vi har trukket. Vi er trætte, ingen tvivl om det, men det har så bestemt også været hele arbejdet værd. Efter latten gik vi ringmuren rundt. Visby har et imponerende fæstningsværk, der i stor grad er velbevaret og i næste uge afholdes det årlige middelaldertræf hvor fæstningsmuren udgør en formidabel kulisse. Man kan bruge dagevis på at gå rundt i Visby, der er en by bygget op efter middelalderlige principper med små lave hyggelige huse med hver deres særpræg og smalle snoede gader, smøger og stræder, der alle gemmer på hver deres lille hemmelighed ;-).
Efter aftensmaden på skibet gik jeg i dørken på fordækket og da jeg vågnede igen næste morgen kl. 8.00 havde skibet fået feriegæster.Alexander og hans bror, der kender Erik, syntes at det var oplagt at se Gotland når nu Ottar er herovre, og det kan jeg da kun give ham ret i, men der lå de altså på fordækket da jeg vågnede og intet havde jeg hørt i nattens løb - så træt er jeg altså - godt at få hvilet til hjemturen.
Hvilen er dog indtil videre blevet byttet til sightseeing på Gotland. Vi, Ole, Henrik, Erik, Troels og jeg lejede en bil og har brugt dagen i dag på at køre rundt og se vikingeseværdigheder på Gotland og Alexander og hans bror kørte med i deres varevogn, så vi var 7 små indianere på tur.
I Slite så vi det mest ejendommelige og mest eklektiske søfartsmuseum jeg nogensinde har set, bl.a. havde de tovværk så tykt som mine lår tilsammen, gamle radioer, magasiner, fendere, medaljer, båker, skibsmodeller osv. alt sammen i en stor pærevælling. Efter Slite kørte vi videre til et gigantisk fæstningsværk i skoven ved Fjäle, der var af dimensioner man ikke fatter, 120 ha, i dag er det overgroet af lav mager og vegetation, et underligt dødt landskab. Mellem sandstensklipperne gror lave timian planter og Jomfru Marias Sengehalm. Troels jeg nåede at få forvildet os væk fra de andre og besluttede at gå muren rundt til de andres store bekymring for de vidste jo ikke hvor vi blev af. Dagens sidste seværdighed var to billedsten i Ånge, der stod bag en fårefarm, her er jo masser af Gotlands får. Billedsten er der rigtig mange af på Gotland og man finder mange af dem genskabt/fortolket inde på Gotlands Museum, som jeg skal ind og se på torsdag, måske vil de kunne give en forklaring på det vi så i Ånge.
I morgen er det så afsked med Troels, der skal hjem til sin familie og jeg kan bare snøfte videre.
Vi har fået rigtig, rigtig mange besøgende de sidste par dage på grund af den lille artikel i Gotlands Tidningar og kommer man til at sige ude i byen at man kommer fra vikingeskibet nede i havnen ved de alle hvem man er for de har læst artiklen - "ahaaa det är du som var i tidningen".
Visby kan på en måde sammenlignes med Skagen. Havnen er fyldt med hvide enorme og enormt dyre plastik motorbåde og der er en fest i gang på hver og en, med dunkende technorytmer dag og nat - her kommer folk for at blive set. Vi er glade for ikke at ligge længere inde i havnen end vi gør, vi ville ikke få lukket et øje. Når vi fra Ottar kigger på dem tænker vi 'At de gider' og når de brøler forbi for fuld skrue i deres motorbåde tænker de 'At de gider'. Man kan sige, at de og vi på en gang har en og samme agenda men man kan også sige det modsatte, i hvert fald er vi alle sat ud for at få os en på opleveren. Visby er en dyr by at være lige som i Skagen har priserne lige få et nøk op for her lever man i høj grad af turisme.
