Dejavue

Besætningen på Ottar minus Klaus og jeg selv.
Besætningen på Ottar minus Klaus og jeg selv.
Udgivet 27/07-2011

Ja så er Ottar og jeg tilbage i Ystad, på helt samme kajplads som vi lå på sidst - med besætningen siddende oppe på broen er det som at have fået et dejavue.

Vi er i Ystad.

Ligesom fra Karlskrona gik vi ud kl. 04 en smuk sommermorgen for at fange den vind vejrudsigten havde lovet os. En kort tur for motor og op med sejlet. Efter at have gjort klart forskib sammen med Klaus og Puk lavede jeg havregrød og kaffe. Havregrød er en fantastisk ret at have i maven når man sejler og den kan piftes op med så forskellige ting som æblemos, smør, nødder, tørret frugt, honning, sukker, kanel ... Mulighederne er uendelige og vi har da også på mangt et togt fabuleret om at lave en Ottar-kogebog, der skulle hedde 'Havregrød på tusind måder'.

Faktisk er vi på Hold2 ligesom på Hold1 en flok madører og der tales konstant om hvad vi skal have at spise næste gang, der udveksles madopskrifter og arrangeres hvad der skal købes ind når vi kommer i havn - det skal siges at vi lever rigtig, rigtig godt på Ottar, faktisk lever jeg tusind gange bedre her end jeg lever i min egen singlehusholdning hjemme på land.

Efter at have lavet og spist morgenmad gik jeg kl. 06 i agterskibet for at tage min rorvagt sammen med Puk og en time senere sammen med Klaus. Jeg lavede lidt kortarbejde, satte positioner ud og tjekkede kursen vest på langs den svenske sydkyst, vi er jo på vej hjemad mod Roskilde. Klokken er lidt i 8 da Ottar bliver helt umulig at styre. Det ene øjeblik bliver den lægerrig og springer rask 30 grader mod læ og det næste øjeblik bliver den luvgerrig og springer 30 grader mod luv og det blive mere og mere umuligt at holde en stabil kurs. Vi lukker lidt ud på skødet, trækker lidt hjem igen men ingen af de tricks man ellers kan trække frem virker. Mens vi har bakset med sejlet og kursen er en tyk klam tåge ved et trylleslag trukket op og helt usædvanligt for tåge blæser det stadig 7 m/s. I tåge er det vigtigt at alle i ombord er i højeste alarmberedskab, har alle sanser vakt og øjne og ører åbne hele tiden. Ais'en tændes for så har vi da i det mindste styr på de andre fartøjer, der også har ais og en udkig sendes op i forskibet. Vi beslutter at hidkalde skipper for at høre om vi skal rebe sejlet, og det skal vi - denne gang dog ikke i underbukser og T-shirt, men til gengæld fuldt påklædt ;-) wauw. Tågen ligger tæt omkring os i 1-2 timer mens vinden insisterer på at blæse sine 6-7 m/s. Inde i tågen er der koldt og klamt, det er kold luft fra NV, der bevæger sig ind over et varmt hav og danner tågen men denne tåge er usædvanlig dels ved den høje vindhastighed og dels ved at der inde i tågen er huller op til den høje blå himmel vi havde tidligere på morgenen. Efter 1 til 2 timer letter tågen igen og vi kan stille og roligt rebe ud og befri vingen fra de snærende bånd. Nu mangler vi bare at bygge en snemand på fordækket så har vi da, på dette togt, været gennem alle de vejrtyper der findes - just joking.

På min anden vagt kl. 11 - 13 drillede vejret igen, vinden drejede simpelthen fra NV til NØ og tilbage igen indtil flere gange. Jeg tror jeg nåede at kommandere skift af hals 3 gange i løbet af en time og samtidig løb jeg også ind i det fænomen at skibet sejler hurtigere end vinden med det resultat at man har en let bakvind i sejlet mens man bevæger sig fremad.

Da der er varslet sejlads mod Ystad og at det kan komme til at vare til godt hen på aftenen kravler jeg i teltet for at få et par timers søvn men efter en time er vinden helt umulig og drejer fra NØ til ØNØ til SØ til S til SW og endelig til W og vi må have sejlet ned da vi nu har ret modvind. Fra klokken 16 sejler vi for motor og er i Ystad klokken 18.30.

Jeg vil lige fortælle en lille dejlig oplevelse fra Nogersund, som jeg har fået genfortalt af de andre, da jeg var ude og hente vand til skibet mens det skete. En svensk familie, far, mor og to små døtre er på ferie i Danmark og i den forbindelse er de på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. På museet ser de udstillingen om Ottar og får øje på storskærmen, der viser vores rejse. De kan se at vi ligger i Nogersund, hvorfor far og mor beslutter at smide pigerne ind på bagsædet af bilen og ræse mod Nogersund, hvor de har en sommerstuga - bare for at komme og hilse på os og se Ottar ligge i den by hvor de har sommerhus. Hvor er det rørende og overraskende for os, der jo bevæger os rundt i denne lille boble som Ottar og livet på Ottar er, det er virkelig svært at forstå at i er der på sidelinjen og ved præcis hvor vi er samtid med at vi selv ved det.

Vi oplever også ofte at andre sejlere, der har set os på vandet med sejlet oppe får lyst til at komme forbi os i havnen og få en lille snak og se nærmere på det imponerende skib og de er så velkomne, vi fortæller glad og gerne om Ottar og vores rejse. I går aftes havde vi også besøg af et svensk par, der havde set os fra kysten, tage sejlet ned og regnet ud at vi ville fortsætte til Ystad og besluttet sig for at de ville køre til Ystad for at se nærmere på det spændende råsejlsskib - rørende.


Oprettet af Helene Bjerregaard Andreasen

Det er ikke længere muligt at skrive kommentarer