Vi har Kronborg om styrbord

Erik med Kronborg om styrbord.
Erik med Kronborg om styrbord.
Udgivet 30/06-2011

Hurra vi er under sejl igen!

Erik er nærmest lykkelig vi skal passere Kronborg i dag og Erik, der dansk-canadier, har aldrig set den historiske borg før. Tænk hvilken oplevelse at se Kronborg fra vandsiden om bord på Ottar – hvor fedt er det? - TOP fedt vil jeg tro men der er svært at sætte sig ind i når man selv har gjort det indtil flere gange :-)  

Hurra vi er under sejl igen efter i går aftes at have spist den sidste nadver, lækker grillet lammekølle med græsk salat måååms og samtidig havde vi udsigt til havnens flotteste mast.

Vi har skiftet mange stykker løbende rig, så det var lidt spændende at få kluden op og der blev tænkt meget over hvilket skøde der skulle sidde på hvilken side, for det ene er noget mere snasket og klistret efter træringen på kajen. Men så klart skal den mindst fedtede sidde på SB side for det bliver den hals vi kommer til at sejle på ned gennem Øresund – tror i vi er dumme ;-)

Vi stod ud fra Gilleleje lidt over klokken elleve efter at have ventet i 2 timer. Spændende at iagttage den meget markante og meget klassiske massive koldfront, der bevægede sig hen imod os og er den der skal genere den vind vi skal sejle på de næste 3 døgn. Pludselig var vinden der og fra den heeelt rigtige retning.

Rumskødesejlads til Kronborg og halvvind fra Kronborg spændende hvad dagen og natten vil bringe for vi skal helt klart sejle natsejlads i nat og vi kører lige nu med vagthold.

Hold 1: Ole, Mads, Troels, Jens

Hold2: Henrik, Helene, Tim, Erik

Det betyder at vi pligt til at være udhvilede til vores vagter og at man skal forholde sig roligt på sin vagt hvis det ene hold sover.

Det er så svært at beskrive hvor fantastisk agten for tværs sejlads er, men det er vi flyver lige nu af sted med 5,5 knob på en vind der er ml. 6-7 m/s og mens jeg sidder her og skriver synges der på agterdækket anført af Vibeke og jeg bliver varm om hjertet.


Oprettet af Helene Bjerregaard Andreasen

Det er ikke længere muligt at skrive kommentarer