Tilbage til Risør

Foto: Torben Ellehøj Okkels
Udgivet 26/07-2019

Efter en dag at have forsøgt at sejle mod vind og strøm er vi vendt tilbage til Risør. Vi har fået lov til at overnatte i værftshallen til et gammelt bådebyggeri, beliggende på en ø kun 100 m fra Risør. Grundet vind og strøm må Skjoldungen og besætningen blive i Risør i dag og se vejret an.

Det er ikke altid det er muligt at gå til bro og fortøje. I sådanne tilfælde bruger de en metode der kaldes Grønlandsk hækankring eller donut metoden, hvor de smider ankeret lidt ude, og kan hale båden til land, når de har brug for det. Da de overnattede på Risøya tog de denne metode i brug. De havde ankervagt hver time natten igennem, men Skjoldungen lå sikkert og fast på sin position.


Oprettet af Sabine Stubbe Østergaard