Covid-19 information 
Rundvisninger: 
Max.: 15 deltagere pr. guide. Antallet af deltagere pr. rundvisning kan falde, hvis de gældene retninglinjer ændrer sig. Booker I flere rundvisninger, skal der af hensyn til pladskrav være mindst en halv time mellem rundvisningerne.
Sejlads: Vi kan i øjeblikket ikke gennemføre sejladser. Vi arbejder hårdt på igen at kunne tilbyde sejlture på fjorden.

Grupper på besøg

Vikingeskibsmuseet er et oplagt udflugtsmål for grupper. Lad os være rammen om jeres fælles oplevelser.

Vi arrangerer sejladser, omvisninger og håndværksaktiviteter for store og mindre grupper. Hold mødet i maritime omgivelser og spis god mad med smag fra vikingernes verden. Vi tilbyder også professionel teambuilding til lands eller til vands – året rundt og altid i frisk luft!

Vikingeskibsmuseet arrangerer gerne den perfekte udflugt for virksomheder og grupper, der vil have en spændende dag i historiske rammer.

Kontakt vores booking, som kan hjælpe med at arrangere en god dag fyldt med indhold og samvær for kollegaer, holdkammerater, børneflokke, venner eller andre grupper.

Hvad kan jeg nå? 

Eksempel på 1-1½ times besøg:
Se filmen om udgravningen af de fem Skuldelevskibe og oplev de originale skibe udstillet i Vikingeskibshallen. Introduktionfilmen kan vises på dansk, engelsk, tysk, spansk, fransk, italiensk, hollandsk, kinesisk og russisk. Afslut med at se de fem rekonstruerede og sejlende vikingeskibe i havnen.

Eksempel på 2-2½ times besøg:
Udvid besøget med en guidet rundvisning i hallen og på museumsøen. Er der særlig interesse for bådebygning, kan en rundvisning ved en af museets bådebyggere også arrangeres.

Eksempel på besøg på mere end 3 timer:
Udvid yderligere med en sejltur på Roskilde fjord. (1. maj-30. september).

Kontakt booking

E-mail: Booking(a)vikmus.dk
Telefon +45 46 300 253

Mandag til fredag 10.00 - 15.00

Fælles oplevelser og aktiviteter udbygger og styrker relationer mellem mennesker, og en dag i Vikingeskibsmuseets helt unikke rammer er ideelt for grupper af personale, kunder, leverandører eller samarbejdspartnere. Vi har også mødelokaler og konferencerum og kan arrangere frokost og middag på Café Knarr og hjælper gerne med kontakt til Snekken Trattoria.

Foreninger, klubber og sammenslutninger kan give medlemmerne en ekstra oplevelse, som styrker sammenholdet ved at besøge Vikingeskibsmuseet. Vi kan tilrettelægge et besøg både for de meget aktive, de lidt mindre aktive og de, der sætter fortællinger om vores spændende fortid højest. Vores koncept og faciliteter giver mange muligheder, og vi hjælper gerne med at kombinere, så oplevelsen bliver noget, der tales godt om i lang tid efter. Vi kan arrangere frokost og middag på Café Knarr og hjælper gerne med kontakt til Snekken Trattoria.

På Vikingeskibsmuseet kan I kombinere formidling med mulighed for deltagelse i aktiviteter, der direkte relaterer til vikingerne, deres skibe og togter. For besøgende i alle aldre. De yngste kan lege i de to vikingeskibe, som ligger ved "kaj" i hallen, prøve vikingernes dragter og gå om bord som viking. I kan også tage en tur i vikingernes værksteder og male, slå smykker eller lave punge. Vi har også rum til madpakkefrokost.