Det første man hører om, når man taler med en af de mange gaster fra Havhingsten, er den gæstfrihed de møde alle steder og den varme velkomst de har fået i Dublin. Her er gaderne pyntet med flag med Havhingstens logo og bannere over hele byen og ved indfaldsvejene byder skibet velkommen.
Men det er ikke bare det officielle Dublin der flager for Havhingsten: Private folk, butikker og institutioner har også valgt at udsmykke huse og vinduer med "We Welcom the Sea Stallion".
Endda byens parkerings informationssystem er med i festen. Mellem de skiftende grønne tal, der forkynder antallet af ledige parkeringspladser står der: "Welcome to the Sea Stallion".
Besætningen møder den samme varme, når de færdes i Dublins gader: Så snart det høres at de taler dansk, bliver de mødt med håndtryk og nysgerrige spørgsmål! Preben Rather Sørensen der har været med på hele turen blev i går stoppet på gaden af en mand der insisterede på at give ham 50 euro som tak for den gode oplevelse Havhingsten og besætning har givet ham.
Skipper Carsten Hvid fortæller: "Det er rørende, at se hvor stor interessen er. Vi oplever, at mange har et ønsket om at fortælle os, hvor meget det betyder, at deres vikinge fortid sådan kommer sejlende til dem". I Port Orley gav en dame skipper en kuvert med 100 Euro, så han kunne give besætningen vin til deres sidste middag inden Dublin.
Dog er der ikke noget der slår selve indsejling til Dublin. De mange, mange fremmødte mennesker, sammen med den storslåede velkomst, fik tårerne frem i øjene på de fleste besætningsmedlemmer.