Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Udgivet: 22/04-2026

Kære medlem

Du modtager hermed indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i foreningen Vikingeskibsmuseets Venner den 7. maj kl. 19.30 i Vikingeskibshallen.

Som det er fremgået af referatet af den ordinære generalforsamling den 9. april, har foreningens bestyrelse i en årrække oplevet en utilstrækkelig dialog i samarbejdet med museet, og forløbet op til en ændring af museets vedtægt vedrørende udpegning af museumsbestyrelse har medført, at foreningens bestyrelse foreslår opløsning af foreningen.

Det har ikke været en let beslutning efter 35 års venskab, hundredvis af foredrag og arrangementer samt mere end 1,7 mio. kr. i donationer.

Som tidligere oplyst er dette års medlemskab forlænget fra 31. marts 2026 til 31. maj 2026. Bestyrelsen forventede, at dette var en kortvarig foranstaltning indtil en fornyelse kunne ske. Det er derfor vigtigt at understrege, at forlængelsen ikke er aftalt med museet, og de sædvanlige medlemsfordele gælder ikke for endnu ikke fornyede medlemskaber.

Alle medlemmer skal huske at medbringe medlemskort, idet stemmeseddel udleveres mod fremvisning af medlemskortet.

Vi opfordrer alle medlemmer til at deltage i dette vigtige møde.

Mange hilsner
Bestyrelsen for Vikingeskibsmuseets Venner

Download dokumenter

» Indkaldelse og dagsorden for ekstraordinær generalforsamling den 7. maj 2026

» Beretning Vikingeskibsmuseets Venner 2025

» Vedtægter Vikingeskibsmuseets Venner 2025