Arkiveret

Medieinteressesen er enorm!

Foto: Claus Oreskov
Mens besætningen stred sig gennem silende regn og medvind, blev projektets hjemmeside udsat for sit hidtil største besøgstal - 200 gange større end for en måned siden. Foto: Claus Oreskov
Udgivet: 03/07-2007
Arkiveret: 31/12-2008

Blot tre dage inde i sejladsen, har Havhingtens togt bragt Vikingeskibsmuseet på forsiden af mange store medier i Danmark og resten af verden.

Da Havhingsten i nat ankom til Bragdøya ved Kristiansand i det sydlige Norge efter knapt 35 timers knaldhård sejlads op gennem Kattegat og over Skagerrak, var det søvn og tørring af tøj der optog besætningen.

Men i løbet af tirsdagen er besætningen vågnet op til en mediestorm, om overgår enhver forventning. Hos den presseansvarlige ombord, har telefonen kimet løs siden klokken syv i morges og flere besætningemedlemmer har givet interviews til tv- og radiostationer, aviser og magasiner.

Både BBC, Danmarks Radio og Politiken som er med ombord på Havhingsten, melder om stor interesse for historien på deres hjemmesider. I løbat af dagen har besætningen givet interviews til blandt andet BBC-radio, flere af DRs regionale stationer, TV2, australsk radio og flere danske og udenlandske aviser.

Havhingstens egen hjemmeside har 200 gange flere besøg end før togtet begyndte. Hovedinteressen går selvfølgelig på at høre om, hvordan den føste sejlads er forløbet. De første dagbøger er begyndt at dukke på hjemmesiden og selve sejladsen er dokumenteret, så man kan se data fra hele den ca 240 sømil lange dramatiske sejlads op gennem Kattegat og over Skagerrak.


Oprettet af Preben Rather Sørensen