I 1962 kom resterne af fem vikingeskibe op af dyndet på bunden af Roskilde Fjord. Fundet vendte op og ned på vores viden om Nordens maritime kultur, og åbnede døren ind til verden i vikingetiden.
Særudstillingen I Vikingernes Kølvand er fortællingen om, hvordan de fem Skuldelevskibe har formet Vikingeskibsmuseet: Hvordan det enestående fund har haft afgørende betydning for marinarkæologien i Danmark, og været drivkraften bag vidtrækkende arkæologiske eksperimenter med rekonstruktion og sejlads.
» Læs mere om særudstillingen 'I Vikingernes Kølvand' her ...
Udstillingen vises i udstillingsrummet i Vikingeskibshallens underetage.