Bådførerkursus

På Vikingeskibsmuseet
Søndag den 3. juli til torsdag den 7. juli 2022

Tilmelding kontakt Booking booking(at)vikingeskibsmuseet.dk

Spørgsmål kontakt Jakob Haahr, jha(at)vikingskibsmuseet.dk
Tlf. 20132578

Indhold:
På kurset arbejdes der frem mod bådførerprøven. Der gives en grundlæggende oplæring i brug af mindre traditionsbåde med sprydsejl. Vi fokuserer på sejlads, navigation samt sikkerhed på kysten.

Kursisten får desuden erfaring med sejlads og navigation i traditionelle småbåde i beskyttet farvand.

Kurset afsluttes med en den praktiske duelighedsprøve, der vurderes af en censor.

Bådføreraspiranten skal planlægge og gennemføre en praktisk sejlads.

Praktikdelen af duelighedsprøve:

Praktikdelen af duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere begynder med tilrigning af fartøjet, hvorefter det pågældende fartøjs plads forlades.

Prøven afholdes til søs og afsluttes igen på fartøjets plads.

Nødvendig besætning for at sejle båden må være om bord, men prøveaflæggeren er fører af fartøjet under prøven.

Praktikprøven omfatter:
  1. Fartøjskendskab
  2. Styring og manøvrering af et mindre fartøj
  3. Fritidsfartøjers maskineri
Ved bestået kursus har bådføreren:
  • Kendskab til grundlæggende sejlteknikker
  • Praktisk duelighedsprøve
  • Kendskab til forskellige rig-typer
  • Fartøjskendskab
  • Kendskab til et fritidsfartøjers maskineri
Bådføreren kan videre:
  • Planlægge og gennemføre en sikker sejlads i beskyttet farvand
  • Forestå og videreformidle en sikkerhedsinstruks
  • Føre en båd og har dermed ansvar for sejladsen
  • Agere inden for skibshierarkiet
  • Vurdere vejr- og vindforhold i forhold til sejlads
  • Benytte grundlæggende sejladsterminologi
  • Oprigge, sætte, bjærge og rebe sejl
  • Sejladsvendinger (stagvending og kovending) og terminologi i tilknytning hertil
  • Trimme fartøjet – herunder arbejde med vægt og vægtforskydning, flytte mast og ændre sejlføring
  • Trække en båd på land
  • Sejle frem til en pæl
  • Foretage en mand over bord manøvre
  • Gå ind og ud af havn
  • Fortøje en båd under forskellige forhold
  • Ankre en båd
  • Ligge for svaj