Alsidige tilbud på Vikingeskibsmuseet

Vikingeskibsmuseet tilbyder enestående oplevelser for familier, grupper og firmaer, salg af billeder og traditionelle træbåde samt hjælp til reparation, restaurering og meget mere. 

Få en spændende dag på Vikingeskibsmuseet

Vikingeskibsmuseet er et oplagt udflugtsmål for familier og grupper. Vi arrangerer sejladser, omvisninger og håndværksaktiviteter for store og mindre grupper. Hold mødet i maritime omgivelser og spis god mad med smag fra vikingernes verden. Vi tilbyder også professionel teambuilding til lands eller til vands – året rundt og altid i frisk luft!

Både med mere til salg

Leder du efter din egen traditionelle træbåd eller hjælp til reparation, restaurering af træbåde, sejl eller torvværk? Vikingeskibsmuseets bådeværft tilbyder sine ydelser til både offentlige og private kunder. 

Book sejlture

Stig om bord i en af efterkommerne til vikingeskibene, en nordisk træbåd, og ro med ud på Roskilde Fjord!

Book rundvisning

Vikingeskibsmuseet tilbyder rundvisninger på dansk, engelsk, tysk. Rundvisningerne foregår inden for museets åbningstid og varetages af museets guider, der er historie- eller arkæologistuderende.

Book kursus

På Vikingeskibsmuseet tilbyder vi i sommerhalvåret en række kurser, der bringer dig tættere på Vikingetidens håndværk og levevis. Du kan blive klogere på hvordan vikingerne fangede og konserverede deres fisk, og hvordan man sejler et vikingeskib med den særlige råsejlsteknik.

Book teambuilding

I samarbejde med teambuildingarrangøren Sagens Natur, danner Vikingeskibsmuseet rammen om forskellige typer udviklingsforløb, som sigter mod at understrege og uddybe gruppens samlede potentialer. 

Firmabesøg

Trænger I til at blive blæst godt igennem og få en unik naturoplevelse? Vikingeskibsmuseet tilbyder sociale arrangementer til sommerudflugten, teambuilding og anderledes fysiske mødelokaler, der kan give fornyet energi til jeres arbejde.

Book selskaber

Ønsker I at holde møder, fest eller andre selskaber i inspirerende rammer, tilbyder vi lokaler på Museumsøen med plads til op til 60 personer og i Vikingeskibshallen med plads til op til 120 personer.

Café Knarr står for forplejningen og serverer mad, der er tilberedt efter principperne i ’Ny Nordisk Vikingemad’.

Book undervisning

Vikingeskibsmuseet inviterer børn og elever ind i vikingernes verden og vores fælles maritime kulturarv.

Afsættet for vores aktiviteter er de fem originale vikingeskibe, og hvad de kan fortælle os om datidens samfund og mennesker.