3. - 9. juli: Krigertræning med sværd og skjold

Udgivet 29/06-2017

Gå i krigertræning med sværd og skjold - havde du mon overlevet i vikingetiden? Lær at kæmpe med sværd, og skjold og se om du kan blive en ægte hirdmand.

Sværd, skjolde og modige krigere

Fra den 3.- 9. juli indbyder Vikingeskibsmuseet til en uge med sjov krigertræning- Der skal grines, trænes og kæmpes på fuld drøn!
Vikingekrigeren fremviser sine imponerende våben til de nysgerrige gæster, og underviser i vikingernes kampteknikker. 
Hver dag i uge 27 fremviser krigeren sine våben og lærer de unge krigere at kæmpe med sværd og skjold, så de kan blive ægte hirdmænd - dvs. kongens krigere. Bagefter kan du afprøve vikingernes kampteknik og udfordre de voksne til dyst. 

» <link internal-link internal link in current>Du kan se film fra krigertræning her...

Krigertræning med sværd og skjold

Hvornår:
 kl. 10.00 - 17.00, dagligt 3. - 9. juli 2017
Hvor: Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000 Roskilde 

Temauger i sommerferien 2017 
Gennem hele sommeren sætter vi på skift fokus på de mange forskellige maritime håndværk, vikingernes liv og særlige vikinge-sysler. Alt efter, hvornår du besøger museet, kan du komme i krigertræning, blive klogere på bådebygning, møde smeden eller være med til at udvinde tjære sammen med museets dygtige  åndværkere og formidlere. 

» <link internal-link internal link in current>Se oversigt over temaugerne her...

Entré:
 Børn under 18 år har altid gratis adgang. Voksne: 130,00 DKK. 


Oprettet af Rikke Johansen