Den 7. - 8. oktober 2025 afholdt Vikingeskibsmuseet i Roskilde et forskningsseminar, der samlede forskere fra nordiske og europæiske forskningsmiljøer til to dages intens faglig debat og vidensdeling.
Seminaret markerede et centralt skridt i arbejdet med at styrke og forny formidlingen af de fem Skuldelevskibe, som siden deres udgravning i 1962 har været grundsten i fortællingen om vikingetidens maritime kultur på museet.
På vej mod ny udstilling og styrket formidling
I 2029 åbner museet en ny udstillingsbygning til Skuldelevskibene. Den skal sikre skibene mod ødelæggende dagslys og fare for oversvømmelse, men også skabe plads til nye udstillinger og en styrket formidling af vikingeskibene. Med flytningen af skibene fra den eksisterende Vikingeskibshal kan museet transformere den gamle bygning og give den et nyt indhold med fokus på fortiden i et miljøhistorisk perspektiv og fortællingerne om vores maritime kultur.
Museumsgæsterne skal møde den nyeste viden om vikingetidens maritime miljø i 1000-tallet og indholdet i den transformerede hal skal formidle et nuanceret billede af, hvordan Skuldelevskibene indgik i vikingetidens samfund, hvilke aftryk søfarten satte på kystlandskaberne og perspektivere de muligheder, som skibene åbnede for 1000-tallets mennesker:
“Vi ønsker ikke at hælde gammel vin på nye flasker. Med hjælp fra forskerne får vi mulighed for at skabe nye, relevante og inkluderende fortællinger. Formidlingen af hvert skib skal udfoldes langt mere end i dag og fungere som en nøgle til at åbne ind til de mennesker, der byggede og brugte skibene.
Samtidig vil vi gerne bygge bro mellem museets kulturhistoriske, skibsteknologiske og miljøhistoriske fortællinger for at give vores gæster en nuanceret forståelse af, hvad der kendetegnede vores maritime kultur, lokalt og globalt i både den sene del af vikingetiden, men også før og efter”, forklarer Louise Kæmpe Henriksen, der er museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde og projektleder for formidlingen i de nye udstillinger.
Hun og kollegaerne på museet står nu over for opgaven med at omsætte forskernes viden til relevante og inkluderende fortællinger, der kan engagere og inspirere de besøgendes forståelse af, hvad der karakteriserede og definerede vikingetiden i et maritimt perspektiv.
Skibene som nøgler til fortiden
Forskningsseminaret var struktureret omkring de fem Skuldelevskibe, som hver var afsættet for en session med tematiske oplæg og paneldiskussioner.
De første oplæg tog udgangspunkt i Skuldelev 3, det lille handelsskib, og satte fokus på fjordlandskabet og Roskilde som by, kirkeligt centrum og havn i 1000-tallet. Her blev byens topografi, arkæologi og rolle i fjordnetværket belyst.
Dernæst fulgte Skuldelev 6, som repræsenterer hverdagsliv og lokal søfart. Sessionen handlede om udnyttelse af marine ressourcer, småskalahandel med naturens ressourcer, samt søfart og forbindelser til Nordatlanten.
Skuldelev 5, et mindre langskib, dannede ramme om diskussioner om magt, materialeudnyttelse og visuelle magtsymboler i det sydskandinaviske landskab.
På andendagen tog forskerne fat på Skuldelev 2, det store langskib, og diskuterede politiske alliancer og magtstrukturer i Nordsøområdet og Det Irske Hav.
Seminaret blev afsluttet med en session om Skuldelev 1, det havgående handelsskib. Her præsenterede oplægsholderne ny viden om internationale netværk, kontakter med Middelhavsområdet, Grønland og Østersølandene.
1000-tallet: En verden i forandring
Siden udgravningen i 1962 har Skuldelevskibene været genstand for omfattende forskning. De har bidraget med ny viden om skibsteknologi, søfart, samfundsstruktur og internationale forbindelser i vikingetiden.
Men skibene har eksisteret i sammenhæng med de store forandringer, vi ser i 1000-tallet, og måske endda som en konsekvens af skibenes potentialer. Seminaret bidrog dermed til at nuancere vores forståelse af søfarten og skibenes rolle i fortidens samfund
Athena Trakadas, der er seniorforsker og museumsinspektør ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, takkede de fremmødte forskere for deres engagement og understregede, at museet er afhængigt af den viden, som forskningsmiljøer uden for museet bidrager med:
“Forskning fra andre institutioner og universiteter er afgørende for, at vi kan forstå skibenes værdi for fortidens mennesker og den verden de var en del af. Derfor er det afgørende, at vi kan arbejde tæt sammen med forskningsmiljøer både nationalt og internationalt. Vi er meget taknemmelige for, at forskerne ville dele deres viden og perspektiver på 1000-tallets maritime miljø med os.”
Oplægsholdere og temaer ved forskningsseminaret
Indledning - Ole Kastholm: Søveje, spærring og fjordens landskab
Skuldelev 3 – Roskilde: Byen, kirken og havnen
- Jesper Langkilde (Roskilde Museum): Topografi og arkæologi i 1000-tallets Roskilde
- Sarah Croix (Aarhus Universitet): Historiske begivenheder i Danmark i 1000-tallet
- Kjetil Loftsgarden (Universitetet i Oslo): Landskaber og urbanisering i vikingetidens Skandinavien
- Jens Ulriksen (Museum Sydøstdanmark): Fjordnetværk og strandmarkeder
Skuldelev 6 – Hverdagsliv og maritime ressourcer
- Irene Baug (Universitetet i Bergen): Ressourceudnyttelse og handel i små og store netværk
- Dawn Mooney (Universitetet i Stavanger): Udnyttelse af marine ressourcer i vikingetiden
- James H. Barrett (NTNU University Museum): Maritime ressourcer og handelsnetværk
- Niall Sharples (Cardiff University): Perspektiver fra Nordatlanten
Skuldelev 5 – Forsvar og magt
- Jon Vidar Sigurdsson (Universitetet i Oslo): Samling og forsvar af riget i 1000-tallet
- Tríona Sørensen (Vikingeskibsmuseet): Skuldelev 5 og leding-systemet
- Gian Battista Marras (Aarhus Universitet): Landskabsbrug og miljø i Sydskandinavien
- Anne Pedersen (Nationalmuseet): Visuelle magtsymboler i 1000-tallet
Skuldelev 2 – Politisk magt og alliancer
- Christian Cooijmans (Universitetet i Oslo): Politisk landskab omkring år 1000
- David Griffiths (University of Oxford): Den politiske baggrund i Irish Sea-regionen
- Alan Macniven (University of Edinburgh): Magtstrukturer i Nordsøområdet
- Martin Bostal (University of Caen / Bayeux Museum): Frankiske kilder og perspektiver
Skuldelev 1 – De lange rejser og globale forbindelser
- Søren M. Sindbæk (Aarhus Universitet): Internationale handelsnetværk i Skandinavien
- Christian Koch Madsen (Grønlands Nationalmuseum og Arkiv): Perspektiver fra Grønland
- Irene Garcia Losquino (University of Highlands and Islands / University of Santiago de Compostela): Kontakter med Middelhavsområdet
- Wojciech Filipowiak (Centre for Medieval Archaeology of the Baltic Region, Wolin): Østersøens rolle i vikingetiden
Paneldiskussioner
Hver session blev afsluttet med paneldiskussioner, ledet af hhv. Lasse Sonne fra Københavns Universitet, Greer Jarrett fra Lunds Universitet, Søren M. Sindbæk fra Aarhus Universitet, Morten Ravn fra Vikingeskibsmuseet og Eva Strand Andersson fra Københavns Universitet.
Forskertopmødet blev afsluttet med en opsummering af Søren M. Sindbæk og Athena Trakadas, inden den afsluttende diskussion, hvor Judith Jesch, University of Nottingham, Dagfinn Skre, University of Oslo og Julie Lund, University of Oslo var paneldeltagere.
