Gør gaven mindeværdig – giv en oplevelse!

Udgivet 06/12-2023

En oplevelsesgave er mere end bare en gave. Det er et minde for livet og en fælles oplevelse. Giv en aftensejlads ud i solnedgangen til en du holder af, eller en hel dags kursus, hvor sejlentusiaster kan lære at sejle vikingeskib.

Den søde juletid nærmer sig, og med Vikingeskibsmuseets oplevelsesgaver kan du lægge et strejf af historie, eventyr og spænding under juletræet. 

En sejlads på Roskilde Fjord er en historisk god gave til dem, der har en forkærlighed for fælles oplevelser i naturen eller dem, som har en særlig interesse for nordisk bådebygning, sejlads og vikinger. Det er en oplevelse med historisk vingesus, når I ror ud på Roskilde Fjord i en rekonstruktion af et 1000 år gammelt vikingeskib og sejler i vikingernes kølvand. 

Lige nu kan du skabe minder for livet med to forskellige sejladsoplevelser, nemlig vores aftensejlads i traditionelle nordiske både, eller et dagskursus i sejlads i en rekonstruktion af et vikingeskib. 

Julegaveide til sejladsentusiasten: Lær at sejle et vikingeskib

Leder du efter en julegave ud over det sædvanlige? Har du en sejladsentusiast i dit liv eller måske en, der er helt vild med vikinger og maritim kultur? Så er et heldagskursus i sejlads noget, de sent vil glemme!

Stig ombord på en af museets fire rekonstruktioner og bliv ført tilbage til fordums tid. Oplev bølgerne slå mod de lange vikingeskibe og suset fra vinden, der går gennem råsejlet, ved et dagssejladskursus på Roskilde Fjord.

Vikingeskibsmuseets heldagskurser er den ægte vare, hvor du sejler ud på Roskilde Fjord og får indblik i vikingeskibenes helt særlige sejlegenskaber.

Her er rig mulighed for udfordring og læring om, hvordan man sejler et vikingeskib for både den uerfarne og den erfarne sejler, der søger nye udfordringer og vinkler på sin sejlererfaring. 

» Læs mere om dagskurset her og find både priser og datoer for sejladser i 2024...

Læg en aftensejlads under juletræet

I år kan du lægge en helt særlig julegave under træet - nemlig en solnedgangssejlads på Roskilde Fjord i efterkommere af vikingernes skibe.

Giv en maritim oplevelsesgave og et minde for livet! Vikingeskibsmuseet står for en af de absolut mest stemningsfulde oplevelser, du kan få på Roskilde Fjord. Vi tilbyder aftensejladser i vores traditionelle, nordiske træbåde, der alene drives frem med årer og sejl - ligesom vikingerne i deres skibe for 1000 år siden! 

Vikingeskibsmuseets aftensejladser sejles i traditionelle, nordiske træbåde. Bådene er efterkommere af vikingernes skibe og repræsentere en fællesnordisk kulturarv, der kan føres 1000 år tilbage i historien.

Alle deltagere om bord tager aktivt del i sejladsen, både med at ro båden ud og ind af Museumshavnen, og når der skal sættes sejl og trimmes tovværk.

» Læs mere om aftensejladset her og find information om både priser og datoer i 2024...


Oprettet af Sabine Heshe