MedlemsNyt 4/2020

Udgivet 08/09-2020

Kære medlemmer

Vi håber, at vore medlemmer har det godt. Den øjeblikkelige corona-situation har desværre indflydelse på vort sædvanlige foreningsliv. 

I foreningens MedlemsNyt 3/2020 i juni måtte vi derfor tage forbehold for gennemførelsen af efterårets planlagte arrangementer.

Den midlertidige ”forretningsbestyrelse” har søgt at finde gode lokalemæssige rammer for gennemførelsen af efterårsprogrammet på en måde, der effektivt sikrer deltagerne mod risiko for smitte. Det ligger klart, at det ikke er realistisk at gennemføre arrangementerne i Vikingeskibshallen, som vi plejer.

AFLYSNING

Da det på nuværende tidspunkt endnu ikke er lykkedes at finde lokaler, som efter bestyrelsens opfattelse er tilstrækkelig trygge og i øvrigt egnede, må vi med stor beklagelse desværre

aflyse foredraget torsdag den 17. sept., kl. 19.30 om ”Til søs med islændingesagaerne” ved Annette Lassen.

Bestyrelsen håber på medlemmernes forståelse.

Efterårsprogrammet i øvrigt

Som bekendt har vi i foreningen i efteråret programsat foredrag både den 29. okt. og 19. nov. Den udsatte generalforsamling er programsat til den 8. okt.

Vi undersøger fortsat, om det er muligt at finde egnede og trygge lokaler til gennemførelsen af resten af efterårsprogrammet.

I et MedlemsNyt senere på måneden vil vi give en opdateret status.

Med venlig hilsen

Ole Christiansen 
Formand

Aase Hansen
Foredragskoordinator