MedlemsNyt 7/2023 for foreningen 'Vikingeskibsmuseets Venner'

9. november kl. 19.30 holder Trine Louise Borake, museumsinspektør og PhD, Vestsjællands Museum, foredrag om  magt og samfund i germansk jernalder og vikingetid.
Vikingeskibet Helge Ask er en rekonstruktion af et mindre krigsskib fra omkring 1040.
Udgivet 06/11-2023

Kære medlemmer, den 9. november kl. 19.30 holder Trine Louise Borake, museumsinspektør og PhD, Vestsjællands Museum, foredrag om magt og samfund i germansk jernalder og vikingetid.

Den første samling af de danske områder i ét kongedømme er muligvis sket allerede i begyndelsen af vikingetiden, men det er usikkert, hvordan samlingen af det danske rige er foregået. 

Til efterårets andet foredrag kan du møde Trine Louise Borake, museumsinspektør og PhD, Vestsjællands Museum. Hun fortæller om magt og samfund i vikingetiden, og vil gøre os klogere på, hvordan vi kan forstå samfundets indretning og de sociale relationer og dynamikker i vikingetiden.

Foredrag: Magt og samfund i vikingetiden

De sidste par år er der sket meget indenfor det arkæologiske fagområde.

Rundt om på de store pladser, som Lejre og Tissø, er der gjort fund, der fortæller en fascinerende historie om kongen og hans hird, og om en stadig mere centraliseret magtstruktur. Områder der tidligere var ubeboede, kan vi nu pludselig befolke, og genstande, der hidtil blev anset som sjældne og prestigefyldte, synes nu at være allemandseje.

De mange arkæologiske fund rejser nogle spørgsmål om magt og muligheder i perioden fra yngre jernalder til middelalder, som vil blive nærmere belyst og diskuteret i foredraget torsdag den 9. november kl. 19.30. 

Fakta om foredraget

Sted: Vikingeskibshallen
Dato: Torsdag den 9. november 2023
Tid: kl. 19.30
Pris for medlemmer + en ledsager: gratis
Pris for ikke-medlemmer: 50 kr.

» Se efterårets foredragsprogram her...