Mød direktøren i Go’ morgen Roskilde

Fredag 7. oktober er direktør for Vikingeskibsmuseet Tinna Damgård-Sørensen gæst i Roskilde Biblioteks månedlige begivenhed, Go' Morgen Roskilde
Udgivet 05/10-2022

Fredag 7. oktober er direktør for Vikingeskibsmuseet, Tinna Damgård-Sørensen, gæst i Roskilde Biblioteks månedlige begivenhed, Go' Morgen Roskilde, der afvikles foran et live publikum. Det er gratis for alle at deltage.

Museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen er 'oktober-gæsten' i Go' Morgen Roskilde, der afholdes af Roskilde bibliotek.
7. oktober kl. 9.00 - 10.00 er journalist fra Roskilde-TV, Annette Thuesen, vært på den månedlige samtale med en udvalgt Roskildeprofil om aktuelle emner.

Samtalen indledes med en snak om gæstens nyhedsforbrug og foretrukne nyhedskanaler, fulgt op af tre nedslag på henholdsvis en lokal, en national og en international nyhed, der har gjort indtryk på gæsten. 

Afslutningsvis vil der være plads til spørgsmål til Museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen og kommentarer fra publikum.

Arrangementet afvikles foran et live publikum, og billetter er gratis

Biblioteket byder på croissant og kaffe undervejs.

Go’ morgen Roskilde - med Tinna Damgård-Sørensen

Hvornår:
7. oktober 2022 kl. 9.00 - 10.00

Pris: Gratis, få billet her: roskildebib.dk/ detsker

Hvor: 
Roskilde Bibliotek, Scenen
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde

Fakta om Go’ Morgen Roskilde er en tilbagevendende begivenhed udviklet i samarbejde med Roskilde Avis.
Den første fredag i måneden kl. 9-10 kan du være en del af det levende publikum, når en journalist diskuterer nyheder med en udvalgt lokal gæst.

Oktobers gæst er direktøren for Vikingeskibsmuseet, Tinna Damgård-Sørensen og journalisten er denne gang Roskilde TV's Annette W. Thuesen.


Oprettet af Rikke Tørnsø Johansen