Hovedpersoner
- Magnus den Gode, konge af Norge og Danmark.
- Harald Hårderåde, Magnus' onkel og medkonge i Norge.
- Svend Estridsen, dansk stormand og senere konge af Danmark.
Tidspunkt: år 1047
En arv, to kongeriger
Da Magnus den Gode bliver syg i 1047, ved han, at tiden er ved at rinde ud. Han er kun i begyndelsen af tyverne, men hersker allerede over både Norge og Danmark. Før sin død ønsker Magnus at løse den årelange strid om kongemagten i Danmark og Norge. Ifølge sagaerne indgår han på sit dødsleje et forlig med Svend Estridsen, som får kongemagten i Danmark, mens Harald Hårderåde skal være konge i Norge.
Aftalen skulle skabe fred, men blev i stedet begyndelsen på en lang strid mellem Harald og Svend, som kulminerer ved Niså femten år senere.
Kongesønnen vender hjem
Magnus' egen historie begynder langt fra de nordiske kongesæder. Da hans far, Olav den Hellige, falder ved Stiklestad i 1030, opholder Magnus sig i Gardariget ved fyrsten Jaroslav den Vises hof. Mens kongemagten i Norge overtages af Knud den Store, vokser den unge kongesøn op i eksil. Her tilbringer han sine barneår, langt fra det rige han en dag skal vende tilbage til.
Efter Knud den Stores død i 1035 ændrer magtforholdene sig. Norske stormand rejser østpå for at hente Magnus hjem, og den unge kongesøn bliver taget til konge. Sagaerne fortæller, at den unge konge møder mange af sin fars tidligere modstandere med forsoning frem for hævn. Han får ry for at dømme retfærdigt og skabe fred i et rige, der stadig er præget af uroen efter Stiklestad. Derfor huskes han som Magnus den Gode.
I de følgende år styrker Magnus sin stilling. Da den danske konge Hardeknud dør uden arvinger i 1042, gør Magnus krav på den danske krone. Kravet bygger på en aftale om, at den længstlevende konge skulle arve den andens rige. Men ikke alle anerkender Magnus' ret. Svend Estridsen gør også krav på magten, og dermed begynder den konflikt, som kommer til at præge de følgende år.
Samtidig vender Magnus' onkel Harald Hårderåde hjem efter mange år som kriger og hærfører i øst. Harald kræver del i det rige, som hans nevø regerer. Magnus afslår først kravet, men ender med at indgå et forlig med den erfarne kriger. Harald bliver medkonge i Norge, og aftalen skaber fred mellem de to slægtninge.
Kort efter dør Magnus. Men hans sidste politiske beslutning skaber ikke den fred, han havde håbet på. Harald overtager ikke blot den norske krone, men også Magnus' konflikt med Svend Estridsen. Begge mener, at de har retten på deres side, og striden om Danmark fortsætter.
Da flåderne mødes ved Niså i 1062, har konflikten allerede ulmet i to årtier, og dens rødder kan spores tilbage til den unge konge, der voksede op i Gardariget og døde som hersker over to riger.
