Nu er der 50% rabat på entrébilletten til Vikingeskibsmuseet

Nu er der 50% rabat på entrebilletten. Over sommeren kan du komme på museum for halv pris på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Som led i Folketingets Sommerpakke har også Vikingeskibsmuseet i Roskilde halv pris på entré til voksne til og med 9. august 2020. Børn og unge 0-17 år har som altid gratis adgang til museet.
Udgivet 08/07-2020

Spar penge: Over sommeren - til og med den 9. august - kan du komme på Vikingeskibsmuseet i Roskilde for halv pris.

Som led i Folketingets Sommerpakke har også Vikingeskibsmuseet i Roskilde halv pris på entréen til voksne til og med 9. august 2020. Børn og unge 0-17 år har som altid gratis entré.

”Sommeren 2020 bliver ikke, som den plejer”, siger Rikke Johansen, Teamkoordinator for kommunikation og marketing på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
”Vi glæder os til at tage godt i mod de mange, der har valgt at tilbringe deres ferie her hjemme i Danmark, og som nu får en ekstra god grund til at opleve, hvad museet har at byde på”.

Nye aktiviteter og god plads til gæster

Vikingeskibsmuseet viser udstillinger både ude og inde, og der er sat fokus på, at aktiviteter kan gennemføres på en måde, så alle sikkerhedsregler og afstandskrav overholdes.
”Vi har blandt andet i år flyttet vores rundvisninger ud i det fri på museumøen og vi har udvidet vores aktivitetsområder, så der er god plads til alle. Heldigvis er vores besøgsområder så store, at vi ikke har været nødsaget til at indføre timeslots eller forudbestilling af billetter. Men vi har stadig max. antal gæster i Vikingeskibshallen, caféen og i aktivitetsområderne og har corona-værter til at sørge for, at der ikke er flere gæster det samme sted, end det er sikkerhedsmæssigt forsvarlig og lever op til forholdsreglerne”, fortæller Rikke Johansen.

Du kan læse meget mere om alle vores sommeraktiviteter her

Fakta:

50% sommerrabat på entrébilletten

Vikingeskibsmuseet er omfattet af regeringens særlige sommer-kulturpakke og kan i skoleferien (27.6 - 9.8.) tilbyde 50% rabat på entréen:
Voksne 18+ sommerpris 75 kr.
Studerende med studiekort sommerpris 57,50 kr.
0 - 17 år har altid gratis adgang

Se priser på øvrige billettyper her 

Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter. 

Vikingeskibsmuseet har god plads både indendørs og udendørs, og vi har derfor ikke indført timeslots/pladsbestilling.

Åbningstider:
Vikingeskibsmuseet:
Alle dage til og med 9. august: kl. 10 – 17

Café Knarr på museumsøen: 
Søndag til torsdag kl. 10 – 17
Fredag og lørdag kl. 10 - 21

Adresse:
Vikingeskibsmuseet
Vinderboder 12
4000 Roskilde


Oprettet af Rikke Tørnsø Johansen