Fra den 7. til 13. september 2026 løber dette års K7 WEEK af stablen, hvor alle unge mellem 18 og 27 år får fri entré til mere end 250 museer og kunsthaller i Danmark samt en lang række kulturinstitutioner i resten af Norden.
På Vikingeskibsmuseet venter fortællinger om vikinger, håndværk og søfart gennem mere end 1.000 år. Oplev de originale Skuldelevskibe, besøg bådeværftet, hvor både bygges og vedligeholdes med afsæt i nordiske bådbygningstraditioner, og kom tæt på de maritime håndværk, der stadig holdes levende på museet.
Men hvorfor nøjes med at se på historien, når den kan opleves?
Under dit besøg kan du nemlig tilkøbe en sejlads på Roskilde Fjord og opleve den maritime kulturarv på egen krop. Ombord på en af museets nordiske klinkbyggede både bliver du en del af besætningen, når alle tager fat ved årerne på vej ud af Museumshavnen og sejlene sættes ude på fjorden. Her mærker du samspillet mellem vind, vand og båd og får et helt særligt indblik i de færdigheder, der gennem århundreder har været nødvendige for at færdes til søs i Norden.
Køb tillægsbillet til sejlads her.
K7 WEEK er skabt for at gøre kultur mere tilgængelig for unge. Sidste år benyttede mere end 65.000 unge sig af tilbuddet, og over 60 % besøgte et museum eller en kulturinstitution, de ikke tidligere havde været på.
Uanset om du er historieinteresseret, nysgerrig på håndværk eller bare leder efter en anderledes oplevelse med vennerne, er Vikingeskibsmuseet et oplagt stop på årets K7-rute. Her kan du både gå på opdagelse blandt de verdensberømte vikingeskibe og komme på vandet selv.
Vi glæder os til at byde både nye og tilbagevendende gæster velkommen til en uge med historie, fællesskab og oplevelser ved fjorden.
K7 WEEK 2026:
- 7. til 13. september 2026
- Gratis entré for unge fra 18 til og med 27 år
- Mere end 250 museer og kunsthaller deltager i Danmark
- Over 300 kulturinstitutioner deltager på tværs af Norden
På Vikingeskibsmuseet kan du opleve:
- De originale Skuldelevskibe
- Udstillinger om vikingetidens skibe og søfart
- Arbejdende bådeværft
- Historiske håndværk
- Sejlads i nordiske klinkbyggede både (tilkøb)




