Vintersolhvervsfejring – vil du fejre jul som en viking?

En julebuk ofres til guderne på bålet
Udgivet 18/12-2021

Den 18. og 19. december, er der vintersolhvervsfejring på Vikingeskibsmuseet.

I vikingetiden holdt man mange store fester og gerne over flere dage. En af de største og vigtigste fester blev holdt på en af årets korteste dage omkring vintersolhverv.

Dato: til (museets åbningstid)

Vinter i vikingetiden

Imens vinterstormene hylede udenfor og skibene var trukket på land, kunne vikingerne hverken sejle på handelsrejser eller krigstogter - eller dyrke jorden derhjemme.

I stedet trak de sig indenfor i varmen og midt på vinteren - når dagene er allerkortest - fejrede man jól!

Ofringer og skål til guderne

I bålets skær så man tilbage på det forgangne år, samt ofrede og skålede for guderne i håbet om et fredfyldt og frugtbart nyt år. Vikingerne fejrede lysets genkomst med ofringer, julebryg og masser af mad.

I dag fejrer vi på mange måder julen, ligesom man gjorde i vikingetiden. Både når vi tænder lys i den mørke tid og når vi skåler i juleøl over flæskestegen og siger ”godt nytår!”

Offergaver til guderne

Tag børnene med på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, når vi den 18. og 19. december fejrer jól eller jul på vikingemanér!

Vi trækker os indenfor i varmen ligesom vikingerne, og vores dygtige formidlere fortæller historier i stearinlysenes skær, mens vi smager på mad og drikke, som vikingerne spiste til deres store fester.

Vi skåler og spiser for vikingernes guder, Odin, Frej og Thor.

I et efterfølgende kreativt værksted bygger vi offergaver til guderne, som vi sender afsted til Asgård, hvor guderne bor - med ønsker om et godt nyt år.

Arrangementet er gratis, når du har betalt entré til museet. Børn under 18 år er gratis.

FAKTA:
Hvornår: 18. og 19 december kl. 14.00 - 15.30
Hvor: Vikingeskibshallen, Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Museets åbningstid: 10.00-16.00